Milli mála - 26.04.2009, Síða 193
pel på eller eksemplificere, forklare, gøre rede for, kategorisere, kom-
mentere, vurdere, opsummere, sammenfatte, uddybe, konkludere og
afslutte med. De er vigtige for både opgaveskriveren og læseren,
fordi de hjælper os med at holde styr på hvad der sker i en tekst.
Tænke- og handlemåder derimod er mindre håndgribelige og mere
implicitte og omfattende. De er til dels afhængige af fagtraditioner.
Fokus på tænke- og handlemåder kan give svar på spørgsmål som
disse: Hvordan laver vi en analyse eller et referat? Hvordan kate-
goriserer og vurderer vi? Hvordan forholder vi os til den fagtradition
som vores tekster er en del af? Og hvordan omgås og omtaler vi vores
kilder? En oplagt måde at arbejde med dette punkt på er at under-
søge og diskutere hvad der foregår i gode opgaver.
Til sidst produktet: Akademiske opgaver og de kendetegn og
kvalitets- og bedømmelseskriterier der er knyttet til dem. Hvis vi
i vejledningen også bruger tid på disse kendetegn og kriterier, og
vejledere samtidig giver god tilbagemelding og socialiserer stu-
derende ind i faglige fællesskaber (jf. tidligere om læring som
social praksis), bliver vejen til gode akademiske opgaver lettere far-
bar. Men hvor finder vi kendetegn og kriterier? Jo, vi kan ty til de
to vigtige håndbøger Vejledning og Den gode opgave.42 Også mange
andre tekster med forskeres og andre folks personlige overvejelser
og opfattelser omkring akademisk skrivning og akademiske tekster
kan være nyttige. Her kommer vi på sporet af generelle, fagspeci-
fikke og personlige kendetegn, normer og værdier. Alligevel er de
bedste kilder at granske i første omgang fagets gode opgaver, artik-
ler og afhandlinger. Ved at gå direkte til opgaverne ser vi med egne
øjne hvad håndbøgerne fortæller os, for de bygger jo på stof fra og
vurderinger af opgaver. Opgaver viser os kendetegn og kriterier i
praksis. I næste omgang kan vi sammenligne vores fund med hvad
der står i håndbøgerne og andre steder. Men det lønner sig uden
tvivl at læse og bruge både opgaver og håndbøger og at diskutere
stof fra begge typer kilder med andre.
Når vi har studeret en stak opgaver, kan vi sætte ord på en
række generelle og genrespecifikke kendetegn og kriterier.
RANDI BENEDIKTE BRODERSEN
193
42 Henholdsvis Lotte Rienecker, Thomas Harboe & Peter Stray Jørgensen, Vejledning, og Lotte
Rienecker & Peter Stray Jørgensen, Den gode opgave.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 193