Milli mála - 26.04.2009, Síða 194

Generelle træk, som omtrent svarer til hvad vi finder i lister i de
nævnte håndbøger, er bl.a. disse 10:
1. Gennemtænkt struktur (opbygning) på alle tekstniveauer
2. Præsentation af formål, emne, problemstilling, teori,
metode mm.
3. Bevidst retorik, fx i forhold til læser og opgaveskriver
4. Klar og tydelig argumentation
5. Balance mellem beskrivelse og vurdering, afhængig af genre,
fx vurderer vi i en akademisk anmeldelse, men ikke i en sam-
menfatning. Der er strenge krav til hvor i akademiske tek-
ster vi kan vurdere, hvor meget og hvordan. Og vurderinger
kræver argumentation.
6. Passende brug af metatekst, dvs. tekst om teksten, henvis-
ninger hvor teksten peger på sig selv, fx Jeg afslutter med en
helhedslig vejledningsvision, som jeg skrev i indledningen43
7. Saglighed og relevans
8. Dokumentation og brug af forskningsetiske normer og ret-
ningslinjer
9. Formalia i overensstemmelse med de gældende krav til
akademiske opgaver
10. Reflekteret skriveetik.44
De fleste af disse punkter vil mange vejledere og studerende nok
kunne nikke genkendende til. Fagspecifikke træk og tekstnormer
derimod er vanskeligere at fremstille. De kræver diskussion i fag-
miljøer og forskning. Konkrete punkter som afspejler værdier og
holdninger, er fx forskellige fags foretrukne brug af aktiv- og pas-
sivformer og jeg/vi-form eller en anden form.
Som et apropos til værdier og genspejling af dem i kvalitetskri-
terier vil jeg nævne at skriveforskerne Olga Dysthe og Akylina
Samara finder at der er samsvar mellem disse kriterier for mas-
AKADEMISK VEJLEDNING OG SKRIVNING – FOR VEJLEDERE OG STUDERENDE
194
43 Andre begreber med samme betydning er metasprog og metakommunikation.
44 Randi Benedikte Brodersen, „Hvad giver gode akademiske tekster?“, Randi Benedikte
Brodersen, Fredrik Jebsen Bråten, Anders Reiersgaard, Kolbjørn Slethei & Knut Ågotnes,
Tekstens Autoritet. Tekstanalyse og skriving i akademia, Oslo: Universitetsforlaget, 2007, pp.
156–174, her pp. 158–160.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 194