Milli mála - 26.04.2009, Qupperneq 195

teropgaver og ph.d.-afhandlinger i forskellige fag, og det som
„verdsettes høyt“, er overraskende ens formuleret:
• Analytiske evner
• En type skriftlig kommunikasjon av kunnskap, hvor tydelig pro-
blemformulering, presisjon, klarhet og logisk argumentasjon står
sentralt
• Selvstendighet
• Originalitet og kreativitet.45
I 10-punktslisten ovenfor er sprog og sprogbrug ikke nævnt ekspli-
cit, og det er vanskeligt at beskrive det akademiske sprog med få ord,
fordi det er styret af de mange og meget forskellige tekst- og skrive-
og fagtraditioner i akademia, også inden for humaniora, lige fra en
streng naturvidenskabelig inspireret norm til mere utraditionelle
humanistiske skrivemåder med plads til genrebrud og sproglig
kreativitet.46 Et svar på spørgsmålet om hvad der kendetegner sprog-
et i akademiske tekster, er denne foreløbige liste – og „foreløbig“
betyder at listen er åben og uden facitambitioner:
• Et tydeligt, forståeligt, præcist, flydende, sagligt, korrekt og
konkret sprog
• En kreativ og æstetisk sprogbrug (afhængig af genre, fag og
forfatter)47
• Forbehold og kritikgarderinger: fx bl.a., evt., kan, muligvis,
måske, nok og sandsynligvis
• Strukturmarkører (en form for metatekst): fx for det første …
for det andet, indledningsvis, dels … dels
RANDI BENEDIKTE BRODERSEN
195
45 Olga Dysthe & Akylina Samara, „Hvordan møte en endret veiledningssituasjon?“,
Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå, pp. 10–34, her p. 27.
46 Se Frøydis Hertzberg, „Uttalte og uuttalte normer for vitenskapelig skriving“, Virkelighetens for-
valtere, redigeret af Egil Børre Johnsen, Oslo: Universitetsforlaget, 1995, pp. 188–189, og
Sissel Lie, „Uten din pust på mine ord blir det ingen mimosa“, Virkelighetens forvaltere, pp.
173–186.
47 Selvfølgelig kræver en påstand om kreativitet og æstetik både diskussion og argumentation. Af
pladshensyn må jeg nøjes med tre eksempler som kan tjene som belæg: 1) Gunnstein
Akselberg, „Rejsen til Horsens 4. januar 2002. Språkdød eller språkvekst“, Nordica Bergensia
26/2002, pp. 125–138, 2) Marianne Gullestad, Kultur og hverdagsliv, Oslo: Universitetsforlaget,
1998 og 3) Nils Christie, Den gode fiende. Narkotikapolitikk i Norden, Oslo: Universitetsforlaget,
3. udgave, 2003.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 195