Milli mála - 01.01.2013, Síða 223

223
sioner af virkeligheden, som også kan variere fra begivenhed til
begivenhed. Når Ditlevsens debutroman ikke bliver helt kaotisk, er
det, fordi hun i kraft af plotmatricer, kønsstereotyper og fortæller-
position skaber de rammer, inden for hvilke romanens uorden ud-
folder sig.
2. Plottet
Man gjorde et Barn Fortræd udspiller sig i mellemkrigstiden. Miljøet
er det københavnske Nørrebro. Her møder læseren foruden hoved-
personen, den nittenårige Kirsten, et lille udsnit af bydelens arbej-
derbefolkning: arbejdsmanden, tjeneren, rengøringskonen, kontor-
damen og den hjemmegående husmoder. Man gjorde et Barn Fortræd
kan karakteriseres som en individuationshistorie. I korte træk
handler den om, hvordan Kirsten, der er plaget af en stærk angst,
ved hjælp af selvanalyse finder årsagen til sin angst og gennemlever
den for til sidst at få en ny identitet.
Kirstens helbredelse ledsages af en stigende bevidsthed om sam-
fundet og de betingelser, arbejderbørn lever under. I begyndelsen af
romanen identificerer hun sig med arbejderklassen – i slutningen
har hun et reflekteret og distanceret forhold til den.
Kirstens højnede bevidsthedsniveau er nøje knyttet til en foran-
dring i hendes personlighed. Hvor hun i begyndelsen karakteriseres
som viljesvag eller helt uden selvstændig vilje, er hun ved slutnin-
gen en viljestærk person. Forandringen i personligheden slår også
igennem i det ydre. Den blege pige forvandles i kølvandet på sin
helbredelse til en sund voksen kvinde.
Den forvandling Kirsten gennemgår, ligner heltens i det 20.
århundredes dannelsesroman. Som dannelseshelten træder hun i
romanens begyndelse ind i verden, idet hun konfronteres med de
erotiske forventninger, der stilles til hende. Hun bevæger sig frem
imod en tilstand, hvor hun har et afklaret forhold til verden. At hun
har det, viser sig ved, at hun efter en periode med psykiske kriser
og konflikter med sine omgivelser når frem til den selvindsigt, at
hun nu forstår mønstret i sit liv og sin fremtidige rolle i livet (jf.
Fjord Jensen 1986: 14). Også på det konkret gestaltede niveau føl-
ANNEMETTE HEJLSTED