Milli mála - 01.01.2013, Page 228
228
I et forsøg på at finde årsagen til ubehaget ved Schultz’ nærvær og
fornemmelsen af genkendelse, bevæger hun sig tilbage i erindrin-
gen og konstruerer så at sige sin egen historie om angsten for mænd
og erotik. Hun erindrer tre episoder. Den første episode udspiller
sig den dag, hun indskrives i skolen. Da skoleinspektøren bøjer sig
over hende og smiler, gribes hun af angst. Den anden handler om,
hvordan hun skubber sin elskede veninde Ketty fra sig i tiårsalde-
ren, fordi hun fortæller, at hun ”har gjort det med en dreng”
(Ditlevsen 1977: 75f.). Den tredje erindring er en episode fra
Kirstens skoletid. Hun ydmyges af en elsket skolelærerinde, fordi
hun har glemt sit lommetørklæde. Oplevelsen af inspektør Marstrand
viser en angst for mænd, der genfindes i en lidt anden form i ople-
velsen af Kettys bekendelse. Her er det ikke drengene og mændene,
men de potentielle seksuelle relationer til dem, der lægges afstand
til. Samtidig antydes en erotisk betagelse af Ketty. Med Kirstens
optik har hun sanselige kvaliteter og beskrivelsen har klare erotiske
undertoner: ”Når Kettys hånd tilfældigt strejfer hendes, jager en
ildbølge igennem hende, og hun kan næsten høre sit hjerte slå. Så
siger hun: ”Hvis jeg var en dreng, ville jeg gifte mig med dig. ”Og
hun har sådan en lyst til at kysse Kettys lille, bevægelige mund, der
er så blussende rød” (Ditlevsen 1977: 75). Som helhed indikerer
erindringen om Ketty, at Kirsten har vendt sig fra mændene og
drengene mod kvinderne og pigerne. Lærerindens ydmygelse af
Kirsten afspejler, at relationen til andre kvinder er affektladet.
Desuden understreger den, at hendes egenvilje og personlige inte-
gritet er fuldstændig undermineret.
Erindringsarbejdet kulminerer med, at hun gennemlever et altid
tilbagevendende mareridt og genkender mandens ansigt:
Så faldt mindet over hende […]: Hun er sytten år. Det er aften, og hun er
alene hjemme. Hun er bange for mørket. Hun synes, hun hører en lyd fra
køkkenet som af en dør, der sagte bliver åbnet, og stivner af skræk. Sidder
ganske stille med den ene hånd klemt om struben for ligesom at berolige
dens vilde hamren. Sveden løber hende ned over panden. Hun stirrer stift
på døren. ”Hvis den åbner sig,” tænker hun, ”og en mand træder ind” - og
i vågen tilstand dømmer hun drømmen, der altid kommer igen. (Ditlevsen
1977: 80)
TERAPEUTEN OG VAMPYREN