Milli mála - 01.01.2013, Page 235
235
indre psykiske og det ydre virkelige. Den psykoanalytiske proces
– i dette tilfælde selvanalysen – fremmaner og konstruerer det
psykiske billede, erindringen af oplevelsen, mens detektivarbejdet
fører frem til den fysiske person og begivenhed. Herved bekræfter
detektivarbejdet sandhedsværdien af den psykoanalytiske opklar-
ing, samtidig med at det tilvejebringer den person og situation, der
er forudsætningen for, at den fortrængte oplevelse endeligt kan
afsløres og gennemarbejdes.
Ifølge Freud og den freudianske psykoanalyses receptionshistorie
er case storyen ikke en monologisk fortælling, men dialogisk og
principielt aldrig afsluttet (jf. Freud 1992; Brooks 1992; Brooks
1993; Møller 1994). Man gjorde et Barn Fortræd rummer dialogiske
elementer. Selvanalysen udspiller sig imellem to positioner i
Kirstens psyke. En der driver analysen frem ved konfrontation og
vilje, og en der yder modstand ved at holde analyseprocessen til-
bage med passivitet, angst, fortrængning og fejlanalyse. De to po-
sitioner kommer til udtryk som henholdsvis en vilje til frigørelse og
passivt forsøg på fastholdelse af status quo. Der synes næsten at
blive tale om en kamp mellem Kirstens rationelle jeg og hendes
irrationelle og ubevidste overjeg. Når romanen trods de dialogiske
elementer ender som en monologisk fortælling, er det blandt andet,
fordi de detektivhistoriske elementer bekræfter og fæstner de psy-
koanalytiske opklaringer i den ydre virkelighed, hvorved der bliver
tale om en objektiv sandhed i den forstand, at resultatet kan verifi-
ceres.
Selv om de detektiviske elementer får en afgørende betydning
for romanens udsagn, bliver case-storyen den overgribende plotma-
trice. Den etablerer den transformation af hovedpersonen, der er
nødvendig for at dannelsesprojektet kan gennemføres.
For romanens dannelsesprojekt betyder case storyen, at selve
dannelsesprocessen trækkes ind i individet. Den konfrontation med
den ydre fremmede verden, der i den traditionelle dannelsesroman
skaber heltens forvandling, erstattes til en vis grad af en konflikt
mellem forskellige psykiske positioner. Konfrontationen med den
ydre verden synes at gå igennem en symbolisering i jeget, og dan-
nelsesprocessen forvandles til en indre psykisk proces.
ANNEMETTE HEJLSTED