Milli mála - 01.01.2013, Side 238
238
1977: 13f.). Fra Kirstens synsvinkel er det hans force, at den gensi-
dige respekt sættes over tilfredsstillelsen af begæret. Da de første
gang rigtigt taler sammen, bemærker hun: ”Sådan havde ingen
mand talt til hende før. Hun havde ofte været sammen med mænd,
men ikke før med en mand, der tændte lyset og talte til hende, som
havde hun været en mand eller en klog og forstående kvinde”
(Ditlevsen 1977: 17). Senere en dag, hvor Jørgen følger hende
hjem, oplever Kirsten ham som den ideelle mand, der igennem sin
omsorg giver sit begær et attraktivt udtryk.
Han hjalp hende frakken på og fulgte hende hjem, venligt sludrende,
uden at spørge, hvorfor hun var tavs, uden at spørge om noget som helst.
Og hun var ham usigeligt taknemmelig for hans venlighed og omsorg.
Den fineste gave, en mand kan skænke en kvinde. Ikke en kærlighed, der
kræver og fortærer, ikke en lidenskab, der nedbryder og sønderriver, men
en god hånds kærtegn over en feberhed pande, et nænsomt hjertes forstå-
else og tillid. (Ditlevsen 1977: 71)
Paradoksalt nok er det netop ved at bryde Kirstens norm om det
kontrollerede begær, at han aktiverer hendes afvigende kvindelig-
hed og hermed sætter fortællingen i gang.
Ikke blot er Jørgen igangsætter af plottet og i kraft af Kirstens
forelskelse i ham en væsentlig faktor i drivkraften bag selvanalysen,
han har også en central aktantfunktion. Han tilbyder hende en an-
den position at se verden og sig selv fra. Som lægestuderende og
middelklassebarn, er han i stand til at se kritisk, distanceret og ra-
tionelt på såvel Kirsten som det miljø, hun kommer fra og færdes
i. De unge arbejderes og kontormenneskers natteliv på diverse dan-
serestauranter, anser han for at være overfladisk og i værste fald
fordærvende. De unge morer sig ikke, de fordriver blot tiden, indtil
de atter skal på arbejde. For Jørgen er denne øden tiden bort irra-
tionel og en spærre for deres udvikling og muligheder. Desuden er
den en destruktiv kraft, der truer med at tilintetgøre den sunde del
af arbejderklassen. Han siger: ””Og det meste af det du ser her, er
døde væv, rådne fisk, længst forsvundet liv og bevidsthed om liv.”
Hans stemme blev ganske sagte: ”Det må du gøre dig klart,
TERAPEUTEN OG VAMPYREN