Milli mála - 01.01.2013, Síða 243
243
kun en narrativ forklaring, nemlig at hun skal i kontakt med
Schultz, således at hun kan få afdækket sit traume og romanen
slutte.
Psykoanalysen kan måske være med til at opklare dette dunkle
punkt. Der er to mere eller mindre oplagte indgange til relationen
mellem Kirsten og Schultz. Den mest iøjnefaldende er ofrets, og
hermed at der er tale om pædofili, der indbefatter en overskridelse
af incestforbudet. Kirstens neurotiske symptomer, dvs. at hun er
ude af stand til at fungere erotisk i forhold til en mand og lider af
angstanfald, bliver herved forståelige.
Den mindre iøjnefaldende indfaldsvinkel, men langt mere giv-
tige, er at betragte relationen ud fra forbryderens synsvinkel, hvor-
ved der fokuseres på perversionen. En sådan vinkel kan i romanen
retfærdiggøres af, at Schultz siger om sig selv, at han er pervers, og
at han er født sådan (jf. Ditlevsen 1977: 203). Desuden er hans
seksualdrift ikke rettet mod den genitale forening, hvilket ifølge
Freud kendetegner den perverse (jf. Freud 1984: 242). Lystfølelsen
er rettet mod barnets krop og den angstreaktion, den voksnes til-
nærmelser udløser hos barnet eller den seksuelt uerfarne kvinde.
Lacan fortsætter og videreudvikler Freuds tanker om perversio-
nerne. Ifølge René Rasmussens udlægning af Lacans teorier i Lacans
psykoanalyse (1994) er perversionen et forsøg på at undgå den sym-
bolske kastration. Modstanden mod forankringen i det symbolske
udtrykkes i fantasmet. Igennem fantasmet søger den perverse at
opnå den Andens nydelse via sit offer. Den perverse indtager posi-
tionen som begærsobjekt for den Anden, idet fantasmet indtager
manglens plads. Ved at udfylde manglen forbinder den perverse sig
med den Anden igennem det spærrede subjekt, hvis plads er besat
af ofret. Det vil sige at spillet forgår mellem den perverse og den
Anden, mens ofret kun er en brik i dette spil.
I relationen mellem Kirsten og Schultz indtager Kirsten det
spærrede subjekts rolle. Hun har ikke noget begær, fordi den plads,
begæret søger at fylde, allerede er fyldt, dvs. optaget af Schultz.
Derimod opnår Schultz en nydelse ved at skræmme Kirsten og an-
dre kvindelige ofre. I kraft af deres angst får han adgang til en væ-
ren, der ligger uden for det symbolske. Samtidig får han adgang til
den Andens univers. Hvor den Anden almindeligvis er garant for
ANNEMETTE HEJLSTED