Milli mála - 01.01.2013, Qupperneq 245

245
ter Ditlevsen en subtradition, der dannes hos kvindelige forfattere
omkring det moderne gennembrud. Hos forfattere som Amalie
Skram, Victoria Benedictsson og Selma Lagerlöf er normen det
kvindelige kontrollerede begær, og manden en afvigelse fra det i
kraft af et ustyrligt begær (jf. Hejlsted 1995). Den dannede mand,
ofte i lægens skikkelse, bryder figuren og fremstår som et adækvat
objekt for det kvindelige begær. Til forskel fra det moderne gen-
nembruds kvinders forestillinger om det mandlige er begæret hos
Ditlevsen klassedifferentieret. Det er både den mandlige og kvinde-
lige proletar, der er underlagt sit begær. Herved bliver omvendin-
gen af figuren hos Ditlevsen på én gang tydeligere og svagere end
hos det moderne gennembruds kvindelige forfattere. Manden bliver
en omvending af modernisternes kvindelige proletariske vampyr.
Samtidig er de kvindelige proletarer en pendant til de mandlige
modernisters forestillinger om den kvindelige vampyr, om end der
er tale om en meget menneskelig vampyr.
Hos Ditlevsen er det ukontrollerede begær altså et proletarfæno-
men, der ikke bindes til kønnet. Og den uddannede mand bliver
proletarkvindens mulighed for at undslippe det ukontrollerede be-
gær.
9. Fortælleren
Romanens fortæller er en klassisk alvidende fortæller, der kommen-
terer alt og kender sine personers allerhemmeligste tanker. Først og
fremmest kontrollerer fortælleren ikke blot sin fortælling, men
også sin læsers begær ved at eksplicitere romanens gåder. Før
Kirsten stifter bekendtskab med Schultz, siger fortælleren: ”En
mands navn var nævnet, men havde endnu ikke nået hendes øre”
(Ditlevsen 1977: 25). Og hele romanen foregribes:
Ja, måske kunne han [Jørgen] ved sin godhed og nænsomhed have for-
mået at løse de lænker, der engang havde bundet hende [Kirsten] til
angsten og ensomhedens mørke, hvis ikke den mand, hvis navn hun
endnu ikke kendte, usynligt havde stået bag hende og kun ventede på, at
hendes øjne skulle åbne sig og den store skygge over hendes sjæl vokse til
ANNEMETTE HEJLSTED