Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2013, Side 159

Ávum i fœr0sk og áfu i norr0nt 157
ikke er uvigtigt for sammenhængen imellem norr0nt áfu og fær0sk
ávum.
Fritzner (1954:10) skriver, at ordet betyder ‘Fornærmelig tale, deraf
f^lgende klammeri’. Han opf0rer ordet som hunk0nsord. De Vries
(1977:2) oversætter *áfa med ‘hass, feindschaft’2 (d.e. ‘had, fjendskab’), og
det samme g0r Ásgeir Bl. Magnússon (1989:3), som siger, at ordet er
hunk0n og betyder ‘fjandskapur, mein’. De Vries tilfpjer, at der er tale om
‘nur unsichere vermutungen’. En negativ betydning er ogsá opfprt i
Norr0n ordbok hos Heggstad, Hpdnebp og Simensen (1975:18), hvor *áfa
(hunkpn) oversættes med ‘hán, spitord?’ Som man ser, sá er de ikke helt
sikre pá denne definition. Derfor har de sat spprgsmálstegn ved oversæt-
telsen. Ásgeir B. Magnússon (1989:3) nævner, at nogle har sat ordet i for-
bindelse med hunkpnsordet vofa ‘sppgelse, genfærd’, men at dette ikke er
særlig sandsynligt.
3. Er der en sammenhæng mellem fær0sk ávum og det norr0ne ord?
Formelt er der overensstemmelse imellem en rekonstrueret nominativ-
form *áva (hunkpn, svag bpjning) i færpsk og norrpnt *áfa (hunkpn, svag
bpjning). Langt norrpnt /á/ bliver til en diftong [oa:] i færpsk, undtagen
i dialekter i Norðuroyggjar, og tryksvagt /a/ bevares som et tryksvagt [a].
Norr0nt <f> i ordet svarer til fær0sk <v> (udtalen er [v]). Dette svagt
b0jede hunk0nsord er da bevaret i dativ i flertal i fær0sk i ávum og i akk.
i ental i norr0nt áfu.
Lydligt har man sáledes stærke argumenter for en direkte overens-
stemmelse imellem formerne, og lydlove er jo selve hj0rnestenen under
den historiske sprogvidenskab. Om de sá sker undtagelseslps, det er en
problematik, som er urelevant for denne lille note. Desuden er der stor
mulighed for, at ordene hprer til samme bpjningsklasse. D.v.s., at báde
lydlovene og formen taler for ét og samme ord.
Det er ikke sá let at tale om lovmæssige semantiske forandringer i et
sprog, men man kan klassificere de forandringer, som ser ud til at fore-
komme hyppigt. Campbell (1998:256—267) nævner nogle. Et ord kan
bl.a. fá en bredere betydning (e. extension), en mere specialiseret betyd-
ning (e. restriction), en mere negativ betydning (e. degeneration, pejoration)
eller en mere positiv betydning (e. amelioration, elevation). Om dette sid-
ste siger han (Campbell 1998:263):
1 Han siger ikke noget om k0n. Af en eller anden grund bruger han ikke store bog-
staver for navneord.