Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 25

23
bevarede ligstene paa stedet) er taget ved Dverghamrar’ne ved
Foss.
Ovenstaaende bemærkninger, der her er samlet ret tilfældigt
gennem trykte kilder, mundtlige meddelelser, af og til ved selv-
syn, vil uden tvivl kunne præciseres og udvides med stor nøj-
agtighed. Imidlertid er det ikke et spørgsmaal, som specielt kan
knyttes til runeligstenene; af større interesse vilde derimod en
samlet oversigt over alle de ældre islandske ligstenes lokale op-
rindelse og deraf følgende stilarter være1.
Grave, uden tvivl af nøjagtig samme type som den, de is-
landske runeligsten har været anbragt paa, træffes overalt i Is-
land — og ofte er som sagt netop en Baulu-steinn eller en anden
prismedannelse anvendt som gravsten. Selve gravstedet beteg-
nes, saa længe det er nyt, ved en omkring 1/2 m høj, 2 m lang
og 1 m bred tue af fint afskaarne og opstablede græstørv, der
danner en paa oversiden græsgroet plint med stejle, skraa sider.
Disse staar kun i kort tid med den nøgne jord; samtidig med
at tuen lidt efter lidt synker sammen, breder græsset sig over
hele forhøjningen, der saaledes efterhaanden langsomt smelter
sammen med den omgivende græsgroede kirkegaard. Den sten,
der evt. er blevet anbragt paa graven, synker ikke alene lang-
somt med tuen, men ogsaa noget ned i denne. Slutstadiet, inden
graven er en næsten umærkelig forhøjning som alle de andre
tuer, og gravstenen er helt overgroet og forsvundet under ny
bevoksning, er det ejendommelige, men hyppige syn af en Baulu-
steinn, hvoraf maaske kun en enkelt kant og to ganske smalle
flader med lavbevoksede bogstaver er synlige, naar man bøjer
det høje græs til side, eller naar høsletten paa kirkegaarden for-
nylig har fundet sted.
De ’uægte’ stenindskrifter. Bevidste forsøg paa at frem-
stille falske runestene forekommer næppe. De helt moderne rune-
ligsten, som nu og da træffes (se side 21 note 1) er frembragt
af kuriøse eller (misforstaaede) æstetiske hensyn. Hvorvidt de
her behandlede indskrifter over lokale, halvmytiske heroer
(Flekkuvik, RafnkelsstaSir, Leyningsholar) er frembragt i ær-
bødighed for traditionen eller som en spøgefuldhed, kan ikke
*) Et foreløbigt grundlag for en saadan undersøgelse kunde udvindes af de
mange beretninger om ældre og nyere ligstene i de forskellige aargange af Årbok.