Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 100

98
Eggert Olaf sen og Bjarne Povelsen, Reise igiennem Island I, 1772
p. 76. Sagn. »I Aaret 1755 besaae vi denne Hule«-----------. Beskri-
velse. »Inde i Huulen findes overalt udskaarne Navne og Rune-
Bogstaver, som dog ikke ere af nogen Ælde. De Reisende i Island
pleie saaledes at betegne deres Navne, hvor Sandsteen-Huuler
og Klipper staae ved Veien, samt at sætte Aarstallet derhos.
Nu bruges Baardar-Hellir til Faarestie.------«.
Finn Magnusen i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 357. Henviser til
Olafsen og Povelsen 1772.
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 2046. Henv. til Finn Magnusen 1827.
Finn Magnusen, Runamo, 1841 p. 186. Omtaler nogle indskrifter i
en (ikke navngiven) hule ved Hitarvatn. »Jeg har i 1801 (mit
20de Aldersaar) besogt denne Hule, hvis Runeskrifter allerede
da interesserede mig. Dog kunde jeg kun læse de simplere deraf,
hvilke jeg havde lært at kjende af min Fader------—, som ogsaa
selv, da jeg var henved 14 Aar gammel, viste mig adskillige
temmelig gamle Runeindskrifter i Bards Hule (Bdrdarhellir)----.
De mere sammensatte---------vovede jeg ikke at dechiffrere og
aftegnede dem heller ikke. Saavidt jeg erindrer havde nogle af
dem en ikke ubetydelig Lighed med visse af Runamos forvik-
lede Charakterer.«
Kålund, Island I, 1877 p. 65. Beskrivelse. »I hulens bløde sten findes
navnetræk og enkelte runer indhuggede.« Henviser til Olafsen
og Povelsen 1772. Sagn (om Grettir).
— i Aarbøger 1882 p. 103. Henviser til Kålund 1877 (og til Olafsen
og Povelsen 1772).
BORGARFJARBAR SYSLA
Reykholt 1 — Reykholt 2 — Reykholt 3 — Husafell
REYKHOLT 1. (Fig. 18—19).
Denne runeligsten fandtes i 1837 ved gravning paa kirke-
gaarden ved Reykholt. To aar senere sendte stedets præst, For-
steinn Helgason, nøjere beretning til Finn Magnusen, ligesom
ogsaa Jonas Hallgrimsson ses at have interesseret sig stærkt for
den. Forsteinn Helgasons tanke, at man her havde Snorri Stur-
lusons gravsten for sig, deltes af Jonas Hallgrimsson og Finn
Magnusen (1841), men synes ellers ikke at have vundet større
udbredelse, ligesom man heller ikke ses at have interesseret sig