Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 48

46
forekomst) udtrykker x ved samme tegn, men man tør næppe bygge
paa denne lighed, der sandsynligvis er tilfældig.
y, f: 1. Denne ’normalform’ træffes paa tltskålar 1, Reykir
indskrift b og i et par haandskrifter (AM. 434a 12mo, Valdemars-
runernes anden text). Stungne former findes i alfabeterne AM.
54 8:o, 175c 4:o, 544 4:o, 687d 4:o, det samme tegn, som i
det ene alfabet i AM. 193,IV 8:o aabenbart staar for z, s. d.
Den typologisk ældre form A findes i indskrifterne BreiQabol-
staQur (1681) og paa hvæssestenen samt i første text af Valde-
marsrunerne, jfr. ovenfor; endvidere synes den at være anvendt
i fuporken paa Sneldehjul II, men indskriften er paa dette sted
fordærvet. Paa Grenja5arsta5ur-stenen findes særformen X, en
lignende i GI. kgl. Saml. 3269a 4:o og AM. 239 fol. Tegnet A,
AM. 193, IV 8:o har sandsynligvis værdien y, jfr. x.
Anm. 1. 1 og særformer er vist alle specielt islandske. I middel-
alderlige norske indskrifter synes overalt at være brugt A.
z forekommer kun i en enkelt indskrift, som genetivsendelse
paa Grenja5arsta5ur-stenen, hvor det har formen $x. Desuden i
følgende haandskriftalfabeter: AM. 175c 4:o % eller A? (jfr. x),
AM. 193,IV 8:o $ (som y i AM. 54 8:o) og i, AM. 434a 12mo \
og AM. 544 4:o I de to texter af Valdemarsrunerne skrives i
begge tilfælde z som H (c forekommer ikke, s gengives ved hen-
holdsvis halvlang og lang normalform: 4 og 6).
Anm. 1. Om muligheden for speciel betegnelse af z til forskel fra
s paa Storholt-stenen se p. 154 anm. 4.
J): l>, K Som venderune <1 findes samme type paa Flatey-stenen
og i det ene alfabet i AM. 193,IV 8:o (anført som sideform til
l*)1. En særform b findes i indskriften paa Valpjofsstaøir-døren2
i binderunen ap3.
Anm. 1. Vendeformer af p er ogsaa almindelige i de grønlandske
indskrifter, se Erik Moltke i Meddelelser om Grønland LXXXVIII,
1936 p. 228 note 2.
Anm. 2. Wimmer (og efter ham Finnur Jonsson) vil i dette tegn
i