Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 222

220
Anm. 1. Haandskriftet (og Kålunds udgave) har legeni for legem.
Det latinske citat er begyndelsen til Psalm. 129,4: Quia apud te pro-
pitiatio est, et propter legem tuam sustinui te, Domine.
Anm. 2. Jon Olafsson, Runologia (AM. 413 fol. p. 126), jfr. Jon
Årnason, Islenzkar pjoøsogur og æfintyri I, 1862 p. 449.
Anm. 3. Ludvig Daae, Norske Helgener, 1879 p. 191 f.
Anm. 4. Heimskringla, udg. af Finnur Jonsson, 1911 p. 448 f.
Literatur.
Jon Årnason, Islenzkar pjoQsogur og æfintyri I, 1862 p. IX.
Kålund, Katalog II, 1894 nr. 2518.
Den islandske Lægebog, udg. af Kr. Kålund, 1907 p. 13, p. 40.
Finnur Jonsson i Aarbøger 1910 p. 304. Kun om alfabetet, der anses
for at være samtidigt med haandskriftet. »Dette er vistnok det
ældste alfabet i isl. håndskrifter.«
AM. 687 d 4:o (c. 1500).
Fig. 116—117.
Hele manuskriptet, der kun bestaar af to blade, er af magisk
og runologisk art: Mariabønner mod vanskelig forløsning, rune-
rækken i tilknytning til det islandske runedigt1, lønskriftalfa-
beter, runenavne, latinske besværgelser og bønner. Bl. lv findes
fuporken opstillet lodret med hver rune ledsaget af det tilsva-
rende vers i runedigtet:
fuporkhniast2bml2y
Anm. 1. Om dette se: Wimmer, Die runenschrift, 1887 p. 281,
jfr. Hjalmar Lindroth i Arkiv f. nord. Fil. XXIX, 1913 p. 256—95.
Anm. 2. Venderuner.
Literatur.
Jon Årnason, Islenzkar pjoQsogur og æfintyri I, 1862 p. IX.
P. G. Thorsen, Om Runernes Brug til Skrift, 1877 p. 35.
Bjorn Magnusson Olsen, Runerne i den oldislandske literatur, 1883
p. 74, p. 107 f.
Kålund i Småstykker udg. af Samfund til udg. af gi. nord. litteratur
1884—91 p. 17 ff.
Wimmer, Die runenschrift, 1887 p. 281—88.
Kålund, Katalog II, 1894 nr. 1717.
Finnur Jonsson i Aarbøger 1910 p. 304.