Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 57

55
Tidsfæsteisen af de øvrige indskrifter er gennemgaaende meget
usikker. De enkelte sproglige kriterier, der nu og da er blevet frem-
ført, har vist sig lidet holdbare, og paa samme maade forholder
det sig, naar man søger at drage slutninger ud fra runeformerne.
Betegnende i saa henseende er runeformerne paa HoskuldsstaSir-
stenen, der tydeligt er typologisk yngre end runerne i en del
af de kronologisk yngre indskrifter. En diskussion af de mest
iøjnefaldende ejendommeligheder i de sikrest læselige ligstens-
indskrifter fører til følgende — meget usikre — resultater:
Borg 1 (side 121). Skriver hier (Husafell og Dråpuhli5 hen-
holdsvis her og hier), halur. Runeformerne tyder ikke paa
ælde: h har den unge form med lange bistave og n h er for-
modentlig ogsaa en yngre nydannelse. Hertil kommer, at ordet
son er udtrykt ved en enkelt binderune. Finnur Jonsson (1910)
har villet datere indskriften til o. 1400. Den er formodentlig
snarere et hundredaar yngre.
Eyvindarmuli 1 (side 87). Skrivemaaden hier og fremfor alt
runeformerne viser at indskriften hører til de yngste islandske,
h har den sædvanlige unge form, e og s har meget store cirkler
eller firkanter, u er formodentlig en ung skrift- eller træskærer-
form; endelig bruges for k K. DråpuhliQ-stenen har trods sine
noviteter utvivlsomt et ældre præg, hvorimod Storholt sik-
kert er betydeligt yngre. Maaske hører Eyvindarmuli-stenen
da hjemme i 16. aarh., og vel snarest i dettes første halvdel.
Gufudalur (side 142). Bruger de ældre skrivemaader her og
ligur (Husafell: her, Dråpuhli5: hier, liggur), Jpordr (jfr.
HoskuldsstaQir: prestr). Runeformerne er gamle: h *, e I,
d 1, s 1. Alt dette taget samlet i betragtning maa indskriften
anses for temmelig gammel, 14. eller 15. aarh.; paa grund af u
i ligur vel snarest det sidste. Denne datering stemmer ret vel
overens med Matthias 4>or5arsons forsøg (1914) paa historisk tids-
fæstelse af indskriften.
HjarQarholt 1 (side 138). Gamle skrivemaader her, ligr (Gufu-
dalur: li g ur), hallr. Ogsaa runeformerne er gamle: h *, e +,
s i. Af mindre, eller ingen, betydning er det derimod, at ind-
skriften ikke har skilletegn. En tidsfæstelse til det 14. aarh. er
rimeligst.
HjarSarholt 2 (side 141). Her kan kun bygges (usikkert) paa