Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 33

31
grundlag af Bjorn å Skarbså’s annaler1. Beretningen, der ikke
findes hos Bjorn, lyder: »For nogle Aar siden dref oc saa op for
østen paa Issland en Aare af en baad, som soleidis var skreffuet
paa med Runebogstaffuer: f1(HR tmiM+m W2- Oft var ek dasa-
dur ek dro J>ig, det er, Jeg var mange gang trett naar Jeg dro
dig.« Beretningen om denne aare, der forudsættes ilanddrevet
fra Grønland, er hidtil blevet taget for gode varer3, men er
snarere en variant af fortællingen i Floamanna-saga (en tilføjelse
i AM. 445b 4:o fra o. 1400)4 om en oplevelse paa selve Grønland:
»---------einn dag fundu jieir årarstuf ok våru å runar pessar:
Vaskabi ek dåsi
er ek Jiessa dro
opt osjaldan
år å borbi
sjå ger bi mér
såra lofa
meban heimdragi
hnaubat rauba.«
III. Indskrifternes indhold. Til visse af de islandske rune-
mindesmærker knyttedes fra gammel tid sagn om deres oprin-
delse og bestemmelse. Naturligvis er dette især tilfældet ved de
fingerede gravskrifter (Flekkuvik, Rafnkelsstabir, Leynings-
holar), hvor sagnet formodentlig er ældre end indskriften og
rimeligvis direkte har foraarsaget dennes anbringelse; en noget
lignende betragtning kan maaske gøres gældende for Vatns-
fjorbur-løvens vedkommende (side 30).
Ogsaa til enkelte af de ægte runeligsten er der paa en tid, da
man ikke var klar over indskrifternes virkelige indhold, blevet
knyttet sagn, og da altid saadanne, som tager sigte paa histo-
risk kendte, fremragende personer, ikke, som ved de fingerede
gravstene, halvmytiske heroer; dette forhold finder dels sin for-
!) Om Bjorn se Annålar 1400—1800 I, 1922—27 p. 28—45, jfr. Grønlands hi-
storiske Mindesmærker I, 1838 p. 79—149.
2) Saaledes 2281 4:o; 997 fol. har ^ for 4.
3) Finn Magnusen i Antiquar. Tidsskrift IV, 1827 p. 335, Liljegren, Run-
Urkunder, 1833 nr. 1894, P. Kobke, Om Runerne i Norden, 2. Udg. 1890 p. 69.
4) Floamannasaga, udgivet ved Finnur Jonsson, 1932 p. 44.