Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 139

137
ganske Huule er indeni fuldskreven med adskillige Characterer,
Navne og andet, dog meest Rune- og Hexe-Bogstaver, hvoraf
endeel ere igien forslidte af Luften. Det ældste Aarstall vi saae
der var 1483.«
Åsgrimur Vigfusson, Antikvarisk indberetning 19/7 1817 i National-
museets arkiv. Hulen nævnes blandt andre oldtidsminder.
Commissionen for Oldsagers Opbevaring, Copiebog I p. 135. I National-
museets arkiv. Skrivelse til Åsgrimur Vigfusson 2. Octobr. 1817.
Kommissionen opfordrer til fortsatte undersøgelser over oldtids-
levninger i de præsten tillagte sogne; heriblandt: »de ældste eller
andre mærkeligste Rune-Indskrifter i Sanghulen.«
Åsgrimur Vigfusson, Indberetning 6/8 1818 i Nationalmuseets arkiv.
Fremsender afskrift af enkelte ristninger (afskriften opbevares i
Thorsens efterl. Pap., se følgende).
— (1818) i Thorsens efterl. Pap., Ny kgl. Saml. 3296 4:o, 9. Halv-
ark med »Fånga mork ur Saung-hellir ofan Stapa-fell J>au likust
Runum fundust i Junio 1818 af Åsgrimi Presti Vigfussyni.« En
snes forskellige bomærkelignende tegn, hvoraf en del daterede,
alle fra 17. og 18. aarhundrede.
Finn Magnusen i Antiqvar. Annal. IV, 1827 p. 360. Henviser til
Eggert Olafsen og Bjarne Povelsen 1772, Åsgrimur Vigfusson
1817 og 1818.
Liljegren, Run-Urkunder, 1833 nr. 2051. Efter Finn Magnusen 1827.
Finn Magnusen, Runamo, 1841 p. 186, p. 199. Citerer Olafsen og Povel-
sen 1772. Gengiver (efter Åsgrimur Vigfusson) fem bomærke-
lignende tegn.
Jonas Hallgrimsson, Brev til Finn Magnusen 9/8 1841 = Rit II,
1932 (—1937) p. 87. Lover at sende en beskrivelse af Hulen.
— Dagbøger 1841 = Rit III, 1933 (—1937) p. 185 f. »7. August.
Songhellir. Det er Sanghulen, findes som bekendt i Snæfells-
jokulens sydlige Underfjæld, straks oven og vesten for det saa-
kaldte Stapafell. Dens Beskrivelse er allerede bekendt fra E. Os.
og B. Ps. Rejse. Paa min Rejse omkring Jokulen tog jeg derop
forat opspore og afskrive gamle Runer, saafremt de maatte fore-
findes. Mit Udbytte blev ikke stort, thi de ældgamle Inskrip-
tioner, som vistnok har været der, er for største Delen udslettede
—- — Derimod er Hulens Vægge oversaaede af nyere Navne------«.
Gengivelse af en del tegn. »Jeg tror ikke at en nærmere Efter-
søgelse af gamle mærkværdige Runer i Sanghulen vil føre til
noget heldigt Resultat.«
Kålund, Island I, 1877 p. 416. Beskrivelse. Henv. til BårSarsaga,