Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 71

69
Hans omhyggelige arbejde om runernes historie paa Island1, som
skønt nu forældet og afløst af nyere synspunkter stadig bevarer
sit værd ved tolkningen af adskillige enkeltheder, er der ikke
grund til at omtale nærmere her; det er benyttet gentagne gange
i de foregaaende afsnit (se især: Historie), men vedrører ikke i
højere grad den specielle islandske runologi: behandlingen af de
enkelte mindesmærker. Derimod indtager en ganske kort afhand-
ling om en række islandske runesten førstepladsen indenfor den
ikke helt ringe gruppe af afhandlinger om dette emne2, som efter-
haanden er fremkommet fra islandsk side. Han behandler i denne
et dusin indskrifter, dels nyfundne (Stafholt 3, MoSruvellir 2),
dels paa ny fremdragne (Eyvindarmuli 1—2) og endelig ældre
og velkendte, hvis usikre tolkninger han i visse tilfælde er istand
til at bringe til sikker slutning. Med sit fattige udstyr, i hvilket
runetyperne af nødvendige grunde optræder i daarlige og unøj-
agtige klichéer, er denne afhandling dog, baseret som den er paa
grundig personlig undersøgelse af indskriften og nøje beskrivelse
af hele mindesmærket, en smuk begyndelse for den lange, stadigt
voksende række af afhandlinger og mindre bemærkninger med
islandsk-runologisk emne, væsentligt i Årbok.
Det store flertal af disse skyldes jrjb6minjav6r6ur Matthias
borfiarson, der i det hele, dels i selvstændige afhandlinger, dels
i noter og anmærkninger, grundigt og nøjagtigt har behandlet
c. 30 indskrifter, det vil praktisk talt sige hele det væsentlige
materiale. Nogen nøjere omtale af disse runestens-monografier
er det ikke nødvendigt at fremsætte her, da enhver, der benytter
den foreliggende bog, strax vil blive klar over, i hvor høj en
grad netop de har haft betydning for den samlede fremstilling.
Hvad der derimod ikke saa tydeligt viser sig, er den betydning,
som Matthias bor&arson ved mundtlige udtalelser har haft for
enkelte af mine læsninger. F. ex. er den text, som jeg fremsætter
af Borg 2, for en del hans værk (om han vil anerkende den i dens
endelige form, kan jeg ikke vide, som forholdene nu ligger). Det
var min oprindelige plan, naar mit arbejde med materialets ind-
samling og bearbejdning i hovedtrækkene var tilendebragt, at
foreslaa Matthias borSarson et udvidet samarbejde, saa udgaven
x) Runerne i den oldislandske literatur, 1883.
2) Småvegis II: Runasteinar, i Årbok 1899 p. 19—28.