Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 97

95
anonyme beskrivelse og aftegning af 26/8 1903. I National-
museets arkiv. Har haft materialet til eftersyn og udtaler, at
indskrifterne er meget sene »— jeg tror de ikke er ældre end
fra 15.—16. årh.«. Enkelte læsninger paa grundlag af tegningen.
Einar Benediktsson, Thules Beboere, 1918 p. XXX f. »Den saakaldte
Paradishule ved Eyjafjoll skal have været fredløses Tilholds-
sted --------------. Der ligger en flad Klippe beskrevet med Runer
og der læste jeg mange Navne som jeg formoder er skrevet af
vore Forfædre, som har besøgt Hulen, til Minde herom. I en
Linje læste jeg i tydelige Runer: »Hér kom sira Steinmar(?)«
d. v. s.: Her har Pastor Steinmar(?) været. Jeg er dog ikke
sikker paa at have læst Navnets sidste Del rigtigt.«
Snorrariki. Den første underretning om denne hule i Husadalur
paa Torsmork, som kom oldforskerne for øje, findes i Sveinn Påls-
sons rejsedagbog fra 1793. Da han i sin for øvrigt ganske kortfattede
beskrivelse nævner, at baade hulen og dens nærmeste omgivelser er
forsynet med adskillige indskrifter, anmodede Oldsagskommissionen
i 1821 provst Steingrimur Jonsson, hvis iver for antikviteterne man
havde lært at kende ved hans undersøgelse af Paradisarhellir, om
at foretage en lignende undersøgelse af Snorrariki. I 1821 forelaa prov-
stens svar, der gik ud paa, at det hele vistnok var af temmelig ny
dato. Med kommissionens svar til provsten i 1822 glider Snorrariki
ud af de islandske runeindskrifters kreds, men spøger dog stadig hos
Finn Magnusen, der med forkærlighed citerer Sveinn Pålsson og nøjes
med almindelige henvisninger til Steingrimur Jonsson.
Hulen Snorrariki besøges stadig hyppigt af turister, som færdes
paa Porsmork, der er kendt for sin naturskønhed.
Literatur.
Sveinn Pålsson, Dagbog fra en Rejse i Island 1791—1793, III. Manu-
skript i Landsbokasafn lB. 3 fol. (Cit. efter Finn Magnusen
1841): »Udtog af en Reise-Journal 1793 Aug. 9de. Snorrariki paa
Thorsmark (Porsmork) er en Hule hoit oppe i en perpendikulær
Klippe. Den skal være benævnet efter en Mand, Snorre, der
forst skal have klavret derop uden at bruge de siden hugne
Fodstier i Klippen. Saavel Hulens Indvendige som Klippen uden-
for ere gandske udgraverte med adskillige, deels efter Anseende
meget gamle Navne og runiske Bogstaver og Navne.«