Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 26

24
afgøres med nogen sikkerhed. Det synes givet, at disse indskrifter
maa være udført i hvert fald for nogle aarhundreder siden, efter-
som den stedlige tradition den dag i dag tager dem alvorligt,
og de ældste kilder (1817, 1817, 1833) ikke kender noget som
helst til oprindelsen, men udtrykkelig betragter indskrifterne
som minder om oldtiden. Holder dette ræsonnement stik, kan
det ikke nægtes, at vi i høj grad nærmer os slutningen af den
tid, i hvilken runeligsten aabenbart endnu er blevet fremstillet
paa traditionelt grundlag; det markerede skel mellem ’ægte’ og
’uægte’ mister da, som ved mangfoldige andre antikviteter, sin
skarphed, og afgørelse maa, som det er sket her, fældes paa grund-
lag af et skøn.
Med de forskellige huleindskrifter forholder det sig aabenbart
paa en lidt anden maade. Ved begyndelsen af mine undersøgelser
over de islandske runemindesmærker lagde jeg megen vægt paa
at komme til klarhed over, til hvilken art disse ofte omtalte ind-
skrifter egentlig maatte henregnes. Fremfor flygtige besøg i alle
hulerne har jeg derfor underkastet den vigtigste, Paradlsarhellir,
tre omhyggelige undersøgelser i tre paa hinanden følgende aar.
Resultatet, som jeg paa grundlag af beretningerne trygt tør ud-
strække til at gælde ogsaa for Snorrariki, Rutshellir, BårSar-
hellir, Bjarnarhellir og Songhellir, blev følgende: Indskrifterne
i gulvet af Paradlsarhellir er uden tvivl frembragt til højst for-
skellig tid. Af de i udgaven medtagne exempler, der kun er en
ringe del af det forvirrede hele (sammenlign fig. 15 med fig. 16),
er der ingen, hvis runeformer klart viser, at de er yngre end
Islands egentlige runeperiode, men heller ingen, der bestemt og
afgørende kan fastslaas som middelalderlige. Naar de her med-
tagne indskrifter i Paradlsarhellir ikke er regnet med blandt det
egentlige islandske runemateriale, ligger den fornemste grund i
manglen af muligheder for en blot nogenlunde sikker afgørelse
af, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt. Naar der f. ex. i
Danmark afdækkes en gruppe indskrifter i et ældre lag kalkpuds
i en landsbykirke1, er dateringen med det samme nogenlunde
givet, i hvert fald inden for temmelig snævre grænser, hvorimod
man uvilkaarlig føler sig noget usikrere ved at datere en ind-
*) Danmarks Runeindskrifter nr. 169 Tornby.