Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Blaðsíða 188
186
I 1930 blev YalbjofsstaSir-døren, der indtil da havde indtaget
en hædersplads paa Nationalmuseet, sammen med en række
andre islandske antikviteter, givet tilbage til sit hjemland. Da
Island, til trods for sine prægtige og ganske enestaaende sam-
linger navnlig af folkelig træskærerkunst, endnu ikke ejer en
tilstrækkelig brandsikret museumsbygning, har bjoQminjavorhur,
professor Matthias TorSarson med rette ikke turdet forsvare at
anbringe dette særlig fremragende værk i den i forvejen over-
fyldte samling, der efter al sandsynlighed vil gaa totalt til grunde
i den første alvorlige ildløs. Den prægtige dør, Islands smukkeste
og betydeligste billedskærerarbejde, maa derfor indtil videre op-
bevares i en overfyldt pulterkælder under bibliotheket i Rey-
kjavik, hvor den vel ikke er tilgængelig for besøgende, der maa
nøjes med en forøvrigt udmærket gipsafstøbning, men dog er
nogenlunde, omend ikke ganske, sikret mod overlast.
Beskrivelse. Materialet, hvoraf kirkedøren fra ValjsjofsstaSir
er fremstillet, er en art rødligt naaletræ med meget grove aarer.
Træsorter af samme slags er allerede i middelalderen kommet
til Island, baade indført paa skibe fra Norge og som drivtømmer.
Mærker og borehuller efter forskellige sødyr, som ofte kende-
tegner det islandske drivtømmer efter det lange ophold i vandet,
er ikke iagttaget i døren, men vilde sikkert ogsaa vanskeligt
kunne konstateres i træets nuværende tilstand; havde saadanne
mærker kunnet paavises, var enhver tvivl om udskæringernes
islandske oprindelse bortfaldet.
Hele den rundbuede dørplade er samlet af tre brede planker;
største højde er 206 cm, bredden 99,5 cm. I de to store, cirkel-
formede udskæringer, der næsten fylder dørens nedre og øvre
halvdel, er billedskærerarbejderne udført i lavt relief.
Den nedre cirkels billedværk virker paa den almindelige be-
tragter i den første tid kun ved sin forvirrende mangfoldighed,
i hvilken øjets eneste støttepunkt er cirklens kraftigt markerede
centrum og den derom grupperede hagekorsformede figur. Ved
den nærmere betragtning viser denne sig at være sammensat
af i hinanden indfiltrede og ombøjede gribekløer. De tilhørende
hoveder søger man naturligt ved cirklens yderkant, hvor man
uden vanskelighed opfatter fire drager, der hver bider over en