Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 22

2
latinske originaler til den oversatte litteratur, i alle de tilfælde,
hvor det har vist sig muligt og har konfereret oversættelserne med
originalerne. Inden for jærtegnslitteraturen knyttet til Jomfru
Maria har det vist sig muligt i en sådan grad, at det berettiger til
en kort redegørelse for de indvundne resultater.
Marialegenderne har deres egen litterære historie, og i slutningen
af forrige århundrede og i begyndelsen af dette er der udført et
meget stort arbejde for at skildre denne historie. Et grundlæg-
gende arbejde blev udført af Mussafia, der i tiden 1887-1898 i fem
afhandlinger gav en kort oversigt over j ærtegnenes ældste historie
og en lang række analyser af middelalderlige samlinger af jærtegn
på latin og gjorde det banebrydende arbejde med at sammenføre
de motivbeslægtede legender. Der er en bærende idé, der går gen-
nem hele hans arbejde, den at der findes visse mindre grupper af
jærtegn, der kan påvises allerede i de ældste samlinger, og som
ifølge Mussafia udgør jærtegnsamlingernes ældste kerne. Samhørig-
heden af disse grupper fremhæves i adskillige håndskrifter derved,
at gruppen indledes med en prolog og afsluttes med en epilog.
Mussafias afhandlinger fremkom i Kaiserliche Akademie der Wis-
senschaften in Wien, Sitzungsberichte bind 113, 115, 119, 123 og
139, de er her citeret Mussafia I-V.
Jean Mielots franske legendesamling på 74 legender fra det 15de
århundrede er udgivet med en omfattende litterær-historisk kom-
mentar af George E. Warner i 1885. I nær kontakt med Warner
stod H. L. D. Ward, der gav en oversigt over Marialegender i engel-
ske middelalderlige håndskrifter i British Museum, London 1893,
her citeret Ward: Romances, der også indbefatter tredje bind ud-
givet London 1910 af J. A. Herbert.
Den franske Adgarske samling af jærtegn er udgivet og kommen-
teret af Carl Neuhaus, dels i Die Quellen zu Adgars Marienlegenden,
Aschersleben 1882, dels i værket med den misvisende titel Die
lateinischen Vorlagen zu den ... Adgarschen Marienlegenden, Heil-
bronn 1886, misvisende fordi teksterne, der er hentet fra hånd-
skrifter i British Museum, kun undtagelsesvis kan kendetegnes
som forlæg, og endelig Adgar’s Marienlegenden, Heilbronn 1886
(== Foerster’s Altfranzosische Bibliothek bind IX).
Bollandisterne har bidraget med et meget nyttigt oversigtsværk
over latinske Marialegender samlet af Albertus Poncelet og udgivet