Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 49

29
(2r6), de to andre eksempler er i det sammensatte ord steinthro
(2r21,22)_
Denne skrivemåde giver anledning til en sidebemærkning om
forholdet mellem NikF og Islendingabok, for også der finder man
(T)h anvendt initialt i kap. 4 og 8 (T)heSi og (T)hat, men ikke i
kap. 5 Q))igadeilld — parentesen skal angive, at initialerne ikke er
udført. Der er flere andre iøjnefaldende ligheder imellem NikF og
Islendingabok. Begge kender anvendelsen af kapitælen N foran
d og g. Begge kan anvende lavt -S i udlyd med værdien enkelt s,
mens det efter den specielt islandske skrifttradition betegner dob-
belt s; begge kender endvidere ligaturen af a-fv eller y for ey,
begge anvender præpositionen fr (eller vr), NikF desuden or en
enkelt gang, mens forstavelsen ør- har anden betegnelse, begge
skriver i i præteritum pluralis af ganga og få {gingo, fingo), begge
anvender tegnet g for o ligesom f. eks. i et særligt afsnit af GkS
1812,4°, og begge anvender forbindelsen til pess unz ved siden af
unz alene. De her nævnte momenter har ikke nogen indbyrdes for-
bindelse, men har ret ringe udbredelse i gruppen ældste islandske
håndskrifter. De kan ikke tages til indtægt for en påstand om
nært slægtskab imellem de to håndskrifter, men understreger dog
ligheden på punkter, hvor mange andre islandske håndskrifter
skiller sig ud. Anne Holtsmark har fremhævet ligheden imellem
AM 655,4° frg. VII og Islendingabok1, men det ses, at også NikF
må tages i betragtning, når det gælder om at påvise håndskrifter,
der i ortografi viser slægtskab med Islendingabok2.
Allerede Hoffory slog til lyd for, at det forlæg, som Jon Erlends-
son havde for sig, da han i 1651 afskrev de to eneste nu bevarede
kopier af Islendingabok, måtte have været et håndskrift fra om-
kring år 1200, og de senere tiders sproglige og palæografiske under-
søgelser har ikke afkræftet rigtigheden heraf, men snarere gjort den
uomtvistelig. Det har betydning i denne forbindelse at minde om,
at forfatteren af første grammatiske afhandling udtrykkeligt næv-
ner Ari og hans historiske forfatterskab blandt det, der forelå på
norrønt sprog, da han opstillede sine ortografiske regler.
Udbredelsen i NikF af de tre eksempler på anvendelsen af th
1 Islendingabok. Tekster og Lærebøker til Universitetsbruk s. 9.
2 Jfr. Gustaf Lindblads påvisning af ligheden mellem NikF og 655y4° VII med
hensyn til anvendelsen af aksenttegn. lal. Acc. s. 70.