Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 55

35
islandske oprindelse giver Alfred Jakobsen i Maal og Minne (1959
s. 103) med en henvisning til Halvorsens fremstilling.
Nu er Unger kendt som en særdeles besindig udgiver, hvis ord
som regel står til troende. Hans beskrivelser af ortografi og sprog-
former i de hartad utallige håndskrifter, han har lagt frem for
forskningen, er ganske vist kortfattede, men som uddrag af notater
eller observationer under afskrivning eller konferering er de i reglen
pålidelige og ofte præget af større sans for det essentielle end de
senere vidtløftige håndskriftbeskrivelser, der registrerer sproglige
rariteter og grafiske varianter i vilkårlig blanding uden sans for
de relevante elementer i beskrivelsen.
Ud fra denne viden tog jeg mig for at gennemse nogle spredte
notater, jeg havde foretaget angående sprogformer og ortografi i
AM 180 d, fol. i forbindelse med en gennemlæsning af Karlamagnus
saga for Den Arnamagnæanske Kommissions Ordbog.
Det kunne meget hurtigt konstateres, at Helgason har læst som
en skælm. I mine notater fandt jeg flere af de former, Unger næv-
ner. Det var dog af den grund ikke umagen værd at gennemlæse
det ca. 600 sider store manuskript for at konstatere, om alle de for-
mer, som Unger har anført i sin indledning, også kan påvises i
manuskriptet, men nogle af de former, jeg har noteret, skal jeg
tillade mig at meddele.
Af de former, som Unger citerer, har jeg noteret sittia (188r),
men oftest skrives sitia. Denne stavemåde suppleres af former som
settia, settiaz (113r, 125r, 112V) og af lettiaz (177v) og endvidere af
former som bettri, bettre (80r, 119r, 121v, 170v, 235v og 238v) samt
‘sinu bittra suerdi’ (187v) og måske også battna (160v) og brottna
(127v, 236r). De sidste eksempler falder måske ud, de kan være
udtryk for ophævelsen af modsætningen tn:ttn, der er gennemført
i islandsk.
Også pronominet mit, som Unger nævner, er meget almindeligt,
hvad man alene kan se af udgaven (f. eks. 3840, 358, var., 5825,
7516 og 9028, var.), så en årvågen Halvorsen havde ikke behøvet
stole blindt på Helgasons udtalelse. Derimod har jeg ikke noteret
noget eksempel på mér for vér.
Også de af Unger omtalte verbalformer har jeg noteret, ek bidr
eller bidr ek (76r, 162r, 235r, 277r og 279r) samt hefir ek (275v).
Hertil kommer en række andre fænomener, der støtter Ungers
3*