Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Qupperneq 56

36
vurdering. Måske ikke særlig betydningsfuldt er det, at præteri-
tumsendelsen i on-verberne meget ofte er -adu, men i forbindelse
med andre fænomener vinder det i bevisstyrke. Her kan også
nævnes pronominalformen pessor, som jeg har noteret syv gange,
og som forekommer adskilligt oftere. Endvidere participiumsfor-
men syst, der findes i udgaven 2444 og 672 7, i det første tilfælde
også anvendt i håndskriftet b, AM 531,4° (KJ), i det andet ud-
vekslet med den yngre islandske form syslat i b.
Der kan også nævnes adjektivformen iungr 6426, hvor hånd-
skriftet b har indsat den normale islandske form ungr. Hertil kan
føjes to refleksivformer minkis (110v, i udgaven stiltiende ændret
til minkiz s. 1778) og hr eds (164v, i udgaven stiltiende ændret til
hrædst s. 2373). Endelig har en stavemåde som huarn interesse i
denne forbindelse, da det står for hvem (161v, i udgaven stiltiende
ændret til hvem).
Beviskraften hos de her opregnede former er som allerede nævnt
af forskellig styrke, men en del af dem er af en sådan karakter, at
de umuliggør den påstand, at håndskriftet er et rent islandsk pro-
dukt uden indslag af norske skrivevaner og sprogformer. Tilsam-
men udgør de netop det mønster, man kan finde i norskprægede
islandske skrifter. Helgasons oplysning, at håndskriftet stammer
fra et normalt islandsk håndskrift fra det 14de århundrede, kan
ikke være rigtig, og Ungers påstand er stadig den sandsynligste.
En ting kan kun antydes her, men skal dog nævnes, da den kan
have vidtrækkende betydning for vurdering af Karlamagnus saga-
ens håndskrifters indbyrdes forhold og dermed for den tekstkriti-
ske behandling af sagaen. Måske vil det vise sig at være vigtigt,
at de her opregnede norskheder ikke findes spredt over hele hånd-
skriftet. Derfor har jeg meddelt findestederne for de anførte eks-
empler, da det kan lette besværet ved en kommende undersøgelse,
der blandt andet må gå ud på at konstatere, hvorvidt denne iagt-
tagelse har betydning for tekstkritiken.
Desværre har Helgason ikke oplyst, hvilke sider i håndskriftet,
der har bibragt ham omtalte opfattelse. Hvis hans karakteristik
er bygget på de sidste sider af håndskriftet kan jeg fuldt ud god-
tage hans resultat, men de sider har — som der andet steds i dette
hefte gøres rede for (se: The Virgin bares her Breast) — intet med
Karlamagnus saga at gøre.