Nordens Kalender - 01.06.1938, Blaðsíða 80

Vor Samhandels Vilkaar
De paagældende Udvalgs Arbejde liar jo imidlertid navnlig Henblik paa
ganske ekstraordinære Omstændigheder og ikke paa den normale Handel.
Men en vis Forbindelse er der dog mellem de to Sporgsmaal, forsaavidt som
det utvivlsomt er lettere paa tilfredsstillende Sæt at organisere en Vareud-
veksling i Tilfælde af Tilforselsvanskeligheder, naar der ogsaa under normale
Forhold finder en vis Omsætning Sted mellem de nordiske Lande af de
Varer, som i paakommende Tilfælde har særlig Interesse i Udvekslings-
ojemed. En saadan Omsætning finder jo iovrigt ogsaa Sted paa nogle Om-
raader.
Af Droftelserne vedrorende Vareudvekslingen under Krigen fremgik da
ogsaa, at man liavde sin Opmærksomhed henvendt paa dette Forhold, og det
er vel ikke uden Sammenhæng hermed, at Traktatkommissionerne i Danmark,
Norge og Sverige i 1919 og 1920 gennem deres skandinaviske Udvalg foretog
en Undersogelse af Sporgsmaalet om Indforelsen af en særlig Bestemmelse
i de tre Landes Handelstraktater med andre Lande, der skulde gore det muligt
for dem gensidig at yde hverandre en Fortrinsbehandling i okonomiske For-
liold. Undersogelsen resulterede i en Henstilling til Regeringerne, der i 1921
enedes om at ville soge en saadan Bestemmelse — den skandinaviske For-
beholdsklausul — indfojet i fremtidige Handelstraktater. Dette er da ogsaa
sket, og det maa erkendes, at der som Folge af den nære Tilknytning, der
paa saa mange Omraader gennem Aarhundreder har eksisteret mellem de
tre Lande, kun ganske undtagelsesvis har været nogen Vanskelighed ved at
faa Klausulen akcepteret.
En saadan Forbeholdsklausul er imidlertid i sig selv kun en formel
Ramme uden selvstændig praktisk Betydning, saalænge den ikke ved Præ-
ferenceordninger har faaet et positivt Indhold. Og dette har Klausulen
liidtil ikke kunnet faa, fordi man forinden maatte liave den akcepteret af
samtlige de Lande, som i deres Traktater med Danmark, Norge og Sverige
havde faaet tilsikret en Behandling, der er lige saa gunstig som den, der ydes
ethvert andet Land. Forholdet er vel ogsaa det, at de rent forelobige Under-
sogelser, der liidtil har fundet Sted, næppe har aabenbaret saadanne Mulig-
lieder for nordiske Præferenceaftaler, at man har fundet Anledning til at
opsige gamle Traktater for at faa Klausulen indfojet. Dermed være ikke sagt,
at saadanne Muligheder ikke kunde findes; dette er iovrigt et Forhold, som
de nordiske Delegationer for okonomisk Samarbejde, de saakaldte Nabolands-
78