Nordens Kalender - 01.06.1938, Blaðsíða 159

Markus Bjerre
Eventyret paa Heden
For 50 Aar siden rejste mange jydske Bonderkarle til Amerika. Det, der
lokkede, var især, at man der knnde faa god, frodig Jord for faa eller
ingen Penge; saadan var det jo ikke herhjemme, lier var enliver dyrkbar
Plet for Aarhundreder siden taget i Besiddelse. I Danmark er Jordfordelin-
gen ikke saa taabelig og skadelig som i mange andre Lande, men den er lieller
ikke saa god, at der er noget at prale af. Rigets Stormænd, JJerremændene,
tog forst af den bedste Jord, og de tog nogle ordentlige Bidder; saa tog Bon-
derne deres Del, og hvad de levnede, kunde saa de andre dele, og der blev
ikke meget til hver. Det blev den magreste, sureste, daarligste Del af Sognene,
«Udmarkens Hytter», som Skjoldborg kalder dem, der blev Husmændenes
Yerden. Vi husker dem altfor godt, de fattige Stuer, de forpinte Agre, livor
en knoklet Ko stod og ledte efter Foden om Sommeren; i de kolde Martsdage
kom dens Ejer, selv mager og forkuet, til Gaardene og tiggede en Knippe
Halm. Bornene kom jo ud at tjene, saasnart de kunde lofte en Tojrekolle
eller vogte en Flok Gæs eller Faar; naar de blev voksne og giftefærdige,
kunde de kanske opnaa at erhverve saa megen Jord, at de kunde halv- eller
helsulte en Ko eller to, som deres Fædre, og forresten gaa paa Dagleje. De
fleste fandt sig fromt eller slovt i det, som de troede ikke kunde være ander-
ledes; men hist og her var der en lialsstarrig Fyr, som ansaa sig for at være
for god til at gaa ind til disse Kaar, som dromte Frimandsdromme om Jord,
der var lians egen, om Dage, der helt var hans egne, saa han blev fri for at
arbejde for andre. Kobe Jord var en Umulighed, han manglede Pengene,
og hvem vilde sælge! Om Bondernes Jordgerrighed vidste han god Besked,
derom vidnede Trætter og Ufred og Processer tilstrækkeligt; saa der var kun
én Vej at gaa: Ud i Heden. Derude laa jo hist og her gronne, ikke lynggroede
Pletter, Iivor der sikkert kunde gro Korn. Og rundtom var Lyngen lang og
kraftig, ogsaa der maatte være Mulighed for Opdyrkning. Og langs Aaer og
157