Úrval - 01.12.1962, Qupperneq 60

Úrval - 01.12.1962, Qupperneq 60
68 höndlun né lyf, innvortis né út- vortis, geta í rauninni haft nokk- ur áhrif, ef það vantar hin nauð- synlegu efni, hin líffræðilegu skilyrði til þess, að hárvöxtur geti átt sér stað. Ef hárið byrjar að detta af eftir alvartegan sjúkdóm, skaltu ekki vera áhyggjufullur þess vegna. í flestum tilfellum vex hárið að nýju, þegar ástand líkamans verður aftur eðlilegt. Húðsjúkdómafræðingar nefna sem dæmi þess háttar skyndileg- an hármissi, sem álitið er, að hafi síðan læknazt á undursamlegan hátt með hjálp ýmissa lyfja og meðhöndlunar. Til dæmis er því þannig farið um hármissi af völdum mýraköldu, að liann kemur ekki fram fyrr en nokkr- um mánuðum eftir að sjúkdóm- urinn hefur herjað á manninn. Maðurinn útvegar sér meðul og iætur meðhöndla hársvörðinn á margvíslegan hátt. Svo þegar hárið tekur aftur til að vaxa að nýju nokkrum vikum síðar, eins , og því er eðlilegt, þá álitur hann, að slíkt sé meðulunum eða með- höndluninni að þakka, og þannig fá framleiðendurnir eitt sönnun- argagnið enn til að nota í auglýs- ingum sínum. Spurning sú hárinu viðvíkj- andi, sem er efst í hugum flestra manna, er þessi: Hvernig fæ ég haldið hári minu sem allra ÚRVAL lengst? Sérfræðingar á þessu sviði gefa ferns konar ráð í þessu efni, sem þeir álita, að muni tefja fyrir hármissi og skallamyndun, þótt þau hindri það þó ekki um aldur og ævi, að menn fái skalla. Ráðin eru þessi: 1) burstaðu hárið oft og vandlega, 2) nudd- aðu hársvörðinn oft, 3) þvoðu höfuðið nægilega oft til þess að tryggja það, að hársvörðurinn sé hreinn, 4) reyndu að forðast miklar geðshræringar. Það er sérstakleg'a þýðingar- mikið að bursta og nudda hár- svörðinn, þar eð slikt örvar starf- semi hans og hjálpar til þess, að nægilegt blóðmagn berist hárrót- unum. Aldrei er hægt að gera of mikið af því að bursta hárið, enda örvar slíkt kirtilvökva- framleiðslu hársins, eykur gljáa þess og ver það gegn því að verða stökkt. Ekki ætti að vanrækja hárþvott, þar sem hreinn hár- svörður dregur mjög úr möguleik- um á sýkingu hársvarðarins. Hvað miklar geðshræringar , snertir, þá er þar um vandamál að ræða, sem er mjög breytilegt eftir hverjum einstaklingi. Það er undir þér sjálfum komið, hvort þér tekst að hafa stjórn á áhyggjum þínum, kvíða og van- máttugri gremju. En húðsjúk- dómafræðingarnir virðast álíta, f að „þú haldir hárinu lengur, ef þú heldur þér i skefjum".
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.