Eimreiðin


Eimreiðin - 01.05.1897, Qupperneq 37

Eimreiðin - 01.05.1897, Qupperneq 37
117 í útnordur og sjáfarólgann sefadist stórnm, hvör vindur þó ei vardi nema litla stund, þá hann smám samann sneri sier til sudurs. I þessu ó slingradi skipid skielfilega, svo tvær rúdur medal annars brotnudu, önnur i hurdinni hin í stórum glerskáp. Pegar vid ætl- udum ad fara ad borda, rauk eg af kipp, sem kom á skipid, i lopt- inu yfir kistu sem var milli mín og skipsbords (hlidveggsins) og kom þar nidur á höfudid. Pá mátti læra ád fliúga. Mad. Puls1 flaug líka eins og fuglinn út úr Skálinni hjá Stýrimanninum, og allt var á ringulreid. Sierhvad eitt var reyrt nidur med reipum og Klömpum. 17. Hvass Landsynningur med regni, og nóttina eptir jókst hvöru- tveggia. 18. Nockud hægra vedur med stórskúrum og Landnyrdingi. Vorum vid eptir Bestickinu þ: útreikningnum] móts vid' Fuglaskier. 19. Sama vedur. Um qvöldid Logn. 20. Litil gjóla á Landsunnann, er vidhieldst fram til kl. 7 E. M. Pá logn giördist. Um nóttina Kl. 11 sneri vindur sier til vesturs. 21. Vidhielst sami vindur. Sigldum fra 3 a 4^/2 mílu i vakt, og um nóttina 4 a 6. 22. Útnyrdingur, er smasneri sier til Sudurs, og um nóttina til Land- sudurs. Pridia vika. 23. Stórvidri á Landsunnann. Lygndi um qvöldid. 24. Sama vedur og vindur med stórskúrum allt til qvölds. Lygndi hann þá, enn leit illa út. 25. Kl. 4 fengum hægann útnyrding. Vorum eptir Skipherrans Reikn- ing hierum 60 milur fyri vestann Færeyar. Um leid og vid circa kl. 1 vorum nærþví loknir vid ad fá til lifs vorn sidvanalega bleytta harda fisk og Smiör-öl-graut, kom Bátsmadurinn nidri Káhyttu og beiddi Skipherrann ad koma upp á deck. Vid fórum þarupp skömmu eptir, og var þá farid ad venda í mesta flaustri. Skip- herrann var heldur snúdugur i bragdi, og loksins fengum vid ad vita ad vid værum komnir svo lángt ad Færeyar sæust, og ej óhætt, ad halda sömu stefnu. Ollum kom þetta mjög óvart, þar vid eptir Stirimanns-útreikningnum áttum ad vera fullar 12 þing- mannaleidir fyrir vestann Færeyar, sem sló þannig litilega feyl, og sýndi hve sterkir formennirnir vóru í Konstinni. < 26. Hvass Landsynníngur med stórskúrum. Hrakti ockur þá til baka fyri straumi og vindi vestur eptir, svo brádlega hvurfu Færejar úr sýn. Sama vedur vidhieldst einnig um nóttina. 27. Stýfmgskaldi á Landsunnann. Sigldum vid aptur litid á leid med barningi, komustum þó ej svo lángt ad vid sæum Færejar. Um nótt- ina liet Skipherrann drífa tilbaka med sama vind og vedri. 28. Skúravedur, med Sunnanvindi framanaf, enn um nónbil sneri vindur- 1 »Maddama Puls« hefir líklega verið orðatiltæki skólapilta fyrir graut; puls merkir á latínu grautur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.