Kirkjuritið - 01.11.1970, Qupperneq 33

Séra Grímur Grímsson:
Prédikun við messu í Askov
8. september 1970
Rœ'öan er hér birt í því jormi sem hún var samin og jlntt,
þar sem óráölegt þótti aö snúa henni á íslenzku.
«Da trádte Jesus frem, talte til dem og sagde: Mig er givet al
^tagt i himmelen og pá jorden:
Gá derfor lien og gör alle Folkeslagene til mine Diciple, idet
I döber dem i Faderens og Sönnens og Helligándens navn, —
°g idet I lærer dem at liolde alt det, som jeg har befalet jer.
Dg se, jeg er med jer alle dage indtil Verdens ende.“ (Matt.
28, 18—20).
Náde være med eder og fred fra Gud vor fader og Herren
Jesus Kristus. Amen.
Ud fra Kristi kors og forbi bans grav, livorfra forliábn-
lllgernes lys spreder sig over menneskelieden, ligger apostlernes
°g de andre kristne pionerers veje forgrenet over verden, Iielt
"'1 til jordens yderste enemærker, — det yderste liav, den
fjerneste strand, livor et menneskes hjerte bevæger sig i frygt,
§Uede eller háb.
Ude ved liistoriens horisont aftegner sig árhundredernes
^egivenheder, — individer, navne, menneskebörn, — nogle i
^agens lys og liimlens klarhed, andre i længst forsvundne tiders
'J'® og skumring.
Vi kender dem ikke alle, de mennesker, — banebryderne,
]kke deres labyrintiske færden, deres farlige vandring i
»dodsskyggens dal“, — deres sejre, deres tab, deres glæde og
Jtibel, eller deres skuffede forventninger, smerter, modgang og
báblöshed.
Men de store silhouetter liar vi, og de enkelte spor, adskillige
' arder som viser vejen. Og vi kender ogsá mange af de steder