Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Blaðsíða 20

komster af nogenlunde enliver tænkelig karakter, og at
man derfor ved et studium af det indenfor de skandina-
viske lande forhándenværende erfaringsmateriale kan
finde svar pá næsten ethvert tænkeligt problem.i forbin-
delse med sejlads under isforbold. Ernnet skulle derfor
være velegnet til en fællesskandinavisk beliandling. De
storc klimatiske forskelligheder og deraf fölgende for-
skclligbeder med liensyn til isforekomsternes karakter
hevirker, at de faktiske forbold, hvorunder konflilcter
opstár, kan variere stærkt fra land til land. Dette for-
klarer tilsyneladende uoverstemmelser i landenes rets-
praksis; ved en nærmere analyse vil det ofte vise sig, at
det ikke er den retlige bedömmelse, der er forskellig,
men at det i virkeliglieden er forskelligheder i isfore-
komsternes karakter, der rummer forklaringen páa sager-
nes afvigende udfald.
Forskellen mellem isforekomsler indenfor det vidt-
strakte omráde, som kaldes Skandinavien, og som stræk-
der sig ca. 700 km i vest- og östlig retning og ca. 1000
km fra nord til syd, er et sáre vigtigt udgangspunkt for
forstáelsen af retspraksis. I nord og öst er Bottenhavet
og den finske bugt isbundet i flere máneder af áret, og
de internationale bándböger med oplysninger om havne-
og besejlingsforliold angiver jo ligefrem perioder, i hvilke
en række havne rná páregnes at være lukket for navi-
gation. I de danske farvande indenfor Skagen, i Oslofjor-
den og i farvandene langs den svenske vestkyst, er vinte-
ren meget lunefuld, sáledes at der, omend de fleste havne
i dette omráde som regel er isfri, undertiden forekommer
overordentbg vanskelige isforbold, der — alt efter vinte-
rens udvikling — kan indtræde pá höjst forskellige sta-
dier, varierende fra midten af januar til sá sent som
midten af marts. Yindforholdene vil ofte bevirke, at is-
vanskebgbederne særlig optræder ved bestemte grupper
af liavne.
Disse store forskelligbeder i isforboldene má naturligt
66
Tímarit lögfrœSinga