Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Page 28

,,demurrage“. Annullation af certeparliet kan först og
fremmest tænkes i forbindelse med isvanskeligheder, der
hindrer anlöb af lastehavnen. I denne situation, bvor last
ikke er indtaget, stiller de rent praktiske forbold sig ikke
i vejen for en annullation af certepartiet, og isklausuler
vedrörende lasteliavnen indebolder derfor ofte den be-
stemmelse, at certepartiet simpelthen uden videre bort-
falder, nár is iiindrer skibet i at anlöbe lastehavnen. En
sádan typisk formulering indeholdes f. eks. i det sákaldte
Polconcertepartis isklausul for lastehavnen; det liedder
lieri: „If . . . tbe loading port cannol be reaclied or enterbv
by reason of ice the Cliarter shall be null and void“. Ved
fortolkningen af en sádan klausul vedrörende isbindringer
i forbindelse med anlöb af lastehavnen opstár selvsagt en
række fortolkningsproblemer. Da retspraksis fortrinsvis
bar behandlet disse fortolkningsproblemer i forbindelse
med sager vedrörende anlöb af lossebavnen, vælger ogsá
jeg at komme ind pá disse spörgsmál ved omtalc af
klausuler om lossebavnen.
Er skibet kommet ind i lastehavnen, kan der opstá fare
for, at det fryser inde der. De flesle isklausuler vedrörende
lastebavnen indebolder derfor visse supplerende bestem-
melser, der giver skibet ret til uden last eller med del-
last at forlade lastehavnen, hvis kaptajnen frygter inde-
frysning.7
Om ishindringer vedrörende lossebavnen gælder ifölge
sagens natur, at en annulation af certepartiet ikke kan
" Bestemmelser refererende til faren for indefrysning er mindre
hyppigt forekommende i isklausuler for lossehavnen.
Skönnet over faren for indefrysning — det være sig i laste- eller
lossehavn -— er efter sagens natur af en noget anden — og mere
hypotetisk — karakter end skönnet over, hvorvidt et skib i en given
situation kan udföre .rejsen; de omhandlede klausuler giver forment-
lig rederen en gunstigere stilling, end han vil have i henhold til
isklausuler, der ikke omtaler muligheden for indefrysning, men det
má naturligvis i hvert enkelt tilfælde tilkomme domstolene at vur-
dere, om faren for indefrvsning har været sá nærliggende, at den
har berettiget rederen tii ikke at fuldföre rejsen; se iövrigt neden-
for note 17.
7-1
Timarit lögfrœöinga