Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Qupperneq 41

taking inio consideration ihe period of the ice danger, Ihe
natur of tlic charter, and the length of the vovage“.23
Anderledes udtrykt kan det siges, at de spörgsmál, som
vi i Skandinavien pá en realistisk máde löser ved at for-
dybe os i en analyse af parternes forudsætninger, efter
engelslc ret i det væsentlige löses ved præjudicaternes
noget kunstig dissekering af begrebet „safe port“, men
livets realiteter anviser i et spörgsmál som det her be-
handlede med slor styrke den lösning, at rederen má have
risikoen for den forholdsvis korte forsinkelse, og denne
lösning stemmer utvivlsomt med engelsk ret, hvor man
ganske vist kommer til den ad lidt snörldede tanlce-
baner.24 Da man först var náet sávidt i analysen af „Sussex
Oak“ dommen, voldte det ikke opmanden i „Willem Ba-
rendz“ sagen nogen vanskelighed at begrunde en frifin-
delse af befragteren.
I et responsum, hvori jeg havde lejlighed til at frem-
drage disse betragtninger, pápegedes det, at parterne
utvivlsomt er gáet ud fra, at mulighederne for al anlöbe
de forskellige havne indenfor rangen, Skellefteá/Kalix,
liar været nogenlunde ensartede; hvis rangen liavde været
sá lang, at der indenfor den herskede vidt forskelhge
naturforliold. kunne befragterens valgfrihed med hensyn
til anvisning af destination mulig blive begrænset. Som
el tænlct eksempel anförtes, at der i befragtningsaftalen
var stipuleret en range Kalix/Malmö, og at skibet ankom
i februar máned, flere máneder för isens opbrud i far-
vandet ud for de nordligste havne. I sá fald ville man
antagelig i Skandinavien ud fra almindelige forudsæt-
2*4 Jfr. CARVER side 685—86.
24 Sammenlign til det anförte BRAEKHUS side 18—19; her dröftes
nærklausulens betvdning for sejlads under isforhold, og det udtales
bl.a.: „For at nærklausulen skal kunne pSberopes, má det nemlig fore-
ligge en varig og upáregnelig hindring, ishindringerne vil sjelden fylle
kravene i sá henseende.“
Tímarit lögfr'nöinga
87