Tímarit lögfræðinga - 01.12.2003, Blaðsíða 88

Af udefrakommende faktorer kan jeg navnlig pege pá én bestemt faktor:
Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er siden dens
etablering som en fuldtidsdomstol i 1998 steget eksplosivt. Det er klart, at jo
flere detaljerede domme vi fár fra Menneskerettighedsdomstolen om fortolk-
ningen af de vage og elastiske konventionsbestemmelser, jo flere præcise
grænser kan der udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. F.
eks. kan jeg nævne, at det fremgár jo ikke af ordlyden af artikel 8 i konventionen,
at forældre og bamet skal have ret til at blive hprt fpr et bam tvangsfjernes af de
sociale myndigheder. En sádan processuel garanti er imidlertid blevet opstillet i
domstolens praksis, hvilket betyder, at en lang række medlemsstater, herunder
Danmark, har máttet ændre sociallovgivningen pá dette punkt.
Af indefra kommende faktorer kan jeg pege pá mindst to modsatrettede.
For det fprste har der i Danmark - og jeg tror ikke, at vi er et enestáende
eksempel - været en tendens til at lovgive meget detaljeret og intensivt. En
intensiv regulering, der ikke overlader meget skpn til de administrative mynd-
igheder, vil oftere kunne risikere at rejse spprgsmál i forhold til Den Europ-
æiske Menneskerettighedskonvention. Dette skaber et behov for, at der i et lov-
forslags forarbejder (lovbemærkningeme) redegpres for, hvorfor regeringen
anser lovforslagets bestemmelser for forenelige med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention.
For det andet har der ogsá været en modsatrettet tendens navnlig vedrprende
lovgivningen pá udlændingeomrádet. Der er siden slutningen af 1990’eme
strammet op pá udlændingeomrádet stort set under hver folketingssamling i
Danmark. Det drejer sig om udvisning af kriminelle udlændinge, begrænsning
af retten til at familiesammenfpre sig med en ægtefælle bosat i udlandet, skærp-
ede krav til at medvirke til integrationsprocessen, osv. Det har været karak-
teristisk for lovforslagene pá disse omráder, at der pá den ene side er ind-
arbejdet de págældende stramninger i selve lovteksten, og at der pá den anden
side udtrykkeligt anfpres i lovbemærkningeme, at forvaltningsmyndigheden er
overladt et skpn, men at forvaltningsmyndigheden ved administrationen af de
foresláede regler skal respektere Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion. Denne opfordring i lovbemærkningerne om at respektere Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention ved udpvelsen af skpnnet er desværre i visse
tilfælde sket uden nogen vejledning om konventionens grænser for skpnnet.
Det har sá vist sig, at de administrative myndigheder ikke altid kunne træffe en
korrekt afgprelse i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Afgprelserne er under tiden blevet indbragt for de danske domstole, herunder
Hpjesteret, der i visse tilfælde har konstateret, at den administrative afgprelse
var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette har sá
medfprt et 0get krav fra Folketinget om nærmere at fá beskrevet fremtidige
lovforslags forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
422