Tímarit lögfræðinga - 01.12.2003, Side 91

træden fastsættes af ministeren - en hjemmel kulturministeren derfor ikke har
udnyttet i forhold til reklamereglerne. Reklame for politiske anskuelser i TV er
derfor fortsat tilladt i Danmark, blot det ikke er politiske partier, der stár bag
reklameindslaget.
3.
Man kan rejse det spprgsmál, om vi har gjort noget for at informere og vej-
lede de pvrige ministerier om de krav, som Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention stiller til f.eks. indholdet af den nationale regulering. Jeg
mener, at svaret er ja. Justitsministeriet har sáledes udarbejdet en vejledning om
lovkvalitet. Vejledningen blev udsendt i ár 2000. I vejledningen er der bl.a.
peget pá en række forhold, der i det praktiske lovgivningsarbejde ofte trænger
sig pá i forbindelse med overvejelserne om et lovforslags forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det anfpres, at det er navnlig
konventionens artikel 6, 7 og 14, der er relevante. Det er emner som: forbud
mod selvinkriminering, forbud mod straffelovgivning med tilbagevirkende
kraft og forbuddet mod diskrimination.
Selvinkrimineringsforbuddet sætter grænser for i hvilke tilfælde, der kan
opstilles straffebestemmelser over for borgerne for ikke at fremkomme med
oplysninger til myndighederne. Som bekendt fplger det af Domstolens praksis
om selvinkrimineringsforbuddet, at myndighederne er afskáret fra at hándhæve
en oplysningspligt, hvis de har mistanke om, at den págældende har begáet et
strafbart forhold, og de págældende oplysninger vil kunne være af betydning
for den nærmere vurdering heraf. Omvendt er forbuddet ikke til hinder for, at
der i en lov indsættes strafsanktionerede bestemmelser om oplysningspligt for
borgerne som led i den almindelige kontrol eller tilsyn fra de offentlige myndig-
heders side.
Videre anfpres det, at konventionens artikel 7 om forbuddet mod straffe-
lovgivning med tilbagevirkende kraft sætter grænser for, hvor vage eller
upræcise straffebestemmelser kan være. En bestemmelse, der definerer en for-
brydelse, skal sáledes være tilstrækkelig klar og præcis. Borgerne skal efter
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis - med en rimelig grad af
sikkerhed, eventuel med bistand af en faglig rádgiver pá et særligt omráde -
kunne forudse, hvilke handlinger og undladelser der vil kunne medfpre strafan-
svar. Kravet om præcision i gemingsindholdet er ikke mindst relevant i de til-
fælde, hvor de danske myndigheder gennemfprer et EF-direktiv ved inkor-
porering, dvs. direktivet gennemfpres pá en sádan máde, at hele retsakten gpres
til en del af dansk lovgivning, samtidigt med, at der fastsættes straf for over-
trædelse af visse af direktivets bestemmelser. Det er klart, at det i den for-
bindelse má overvejes, om direktivets bestemmelser i sig selv opfylder kravene
i konventionens artikel 7, eller om det vil være npdvendigt at udforme en mere
detaljeret straffebestemmelse i loven eller bekendtgprelsen. Det er lige sá klart,
at kravet i artikel 7 vil blive tilsidesat, hvis det i et lovforslag, der inkorporerer
425