Tímarit lögfræðinga - 01.12.2003, Qupperneq 92

et EF-direktiv, i straffebestemmelsen blot stár, at overtrædelse af direktivets
bestemmelser - dvs. alle direktivets bestemmelser - straffes med b0de og fri-
hedsstraf.
I vejledningen informeres der ogsá om rækkevidden af forpligtelserne efter
konventionens artikel 14 i forhold til udarbejdelsen af et lovforslag. Fast-
sættelse af regler, hvor f.eks. der stilles krav om statsborgerskab, eller hvor der
pá anden máde gpres forskel mellem persongrupper som betingelse for at udpve
et erhverv, opná en pkonomisk ydelse, fá adgang til boliger eller lign., kan rejse
spprgsmál i forhold til diskriminationsforbuddet. I disse tilfælde er det npd-
vendigt at overveje, om den págældende forskelsbehandling varetager et aner-
kendelsesværdigt formál, og om den er mere indgribende, end formálet n0d-
vendiggdr (proportionalitetsbetingelsen).
4.
Foruden denne kunne man kalde - forhándsvejledning af ministerieme - om
spprgsmál i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, stár
Justitsministeriet for den Ifibende orientering om nye domme fra Menneske-
rettighedsdomstolen. Menneskeretsenheden i Justitsministeriets Fovafdeling
gennemgár alle domme fra Strasbourg og orienterer om de nye domme, der er
relevante for det págældende fagministerium, der er ansvarlig for den berprte
lovgivning. Det er ogsá Menneskeretsenheden, der er ansvarlig for at levere
korte referater af principielle domme til redaktionen for det danske tidsskrift,
EU & Menneskeret. Tidsskriftet udkommer med 6 numre hvert ár og udgives
af Jurist- og 0konomforbundets forlag.
5.
Pá baggmnd af den procedure, jeg har beskrevet, mener vi derfor, at vi vil leve
op til den „draft Recommendation of the Committee of Ministers to member
States on the verification of the combatibility of draft laws, existing legislation
and administrative practices with the standards laid down in the European
Convention on Human Rights“. Dette udkast til rekommendation drpftes for tiden
i DH-PR under Styringskomiteen for Menneskerettigheder i Strasbourg. Det
fremgár af punkt I. i denne rekommendation, at medlemsstateme skal: „ensure
that there are appropriate and effective anangements for systematically verifying
the compatibility of draft laws with the Convention, and for verifying whenever
necessary the compatibibility therewith of existing legislation and administrative
practices, notably as expressed in regulations, orders and circulars“.
6.
Til sidst vil jeg kort komme ind pá nogle nyere eksempler fra lovgivnings-
arbejdet, hvor forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har
spillet en central rolle.
426