Tímarit lögfræðinga - 01.12.2003, Qupperneq 94

lovforslag rejser mange sp0rgsmál i forhold til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention, er der redegjort meget udfprligt herom i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Lovforslaget blev vedtaget umiddelbart inden
sommerferien.
Endelig kan jeg nævne, at vi i 2003 er blevet opmærksomme pá, at en over-
gangsregel i dpdsbobeskatningsreglene ikke lever op til de krav, som Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention stiller. Efter den oprindelige dpds-
bobeskatningslov var det sáledes, at hvis en skatteyder havde begáet skattesvig,
uden at skattemyndighederne havde náet at fastsætte en straf f0r skatteyderens
d0d, var det d0dsboet, arvingerne, der ved betaling af en tillægsskat mátte b0de
for skatteyderens forbrydelse. Der er ikke tvivl om, at en sádan ordning, der
stammede tilbage fra 1800-tallet, var i strid med uskyldsformodningen i artikel
6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det fplger sáledes
af to domme fra Menneskerettighedsdomstolen mod Schweiz fra 1997, at det er
i strid med artikel 6, stk. 2, at lade arvinger arve et strafansvar fra afdpde. Den
danske ordning blev ophævet i 2002 med virkning for dpdsboer, hvor arvelader
er d0d efter 1. januar 2003. Det betyder, at det fortsat er muligt at anvende den
gamle dpdsbobeskatningslov i forhold til personer, der er afgáet ved dpden f0r
lovændringen om ophævelse af tillægsskatten trádte i kraft den 1. januar 2003.
Skatteministeriet har fremsat et lovforslag til ophævelse ogsá af overgangs-
ordningen i folketingssamlingen, 2003-2004.
Som det er fremgáet af denne gennemgang, er det i mange forskelligartede
forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer pá tale. I
de fleste tilfælde har de ansatte i det págældende fagministerium selv været op-
mærksom pá problemstillingen i forhold til konventionen og har i sá fald ind-
draget Lovafdelingen i en tidlig fase af lovprocessen - i fá tilfælde har de over-
set lovforslagets forhold til konventionen, og det er f0rst i forbindelse med den
lovtekniske gennemgang i Lovafdelingen, at lovforslagets forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention har krystalliseret sig. I fá tilfælde
har dette indebáret, at lovforslaget ikke har kunnet fremsættes i den forelig-
gende form, hvorfor det enten har skullet omarbejdes eller helt trækkes tilbage.
Sá konkluderende kan det siges, at Justitsministeriets lovtekniske gennem-
gang af et lovforslags forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion og Lovafdelingens Ipbende orientering af andre ministerier om Menneske-
rettighedsdomstolens nye dommes betydning for ministeriernes fagomráder i
vidt omfang sikrer, at lovgivningsmagten ikke kommer til at krænke Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Et mur- og nagelfast system, der
absolut sikrer imod krænkelser af konventionen, er der selvsagt ikke tale om.
Og det synes da heller ikke muligt at opstille et sádant, idet et lovforslags for-
enelighed med konventionen til syvende og sidst bygger pá en skpnspræget
vurdering foretaget af jurister lejlighedsvis i lyntempo. Men rammeme for en
vis træfsikkerhed er skabt i Danmark.
428