Saga

Ataaseq assigiiaat ilaat

Saga - 1972, Qupperneq 190

Saga - 1972, Qupperneq 190
188 LARS HAMRE soning, og dette vert til evidens understreka av det siste leddet i ini- unctio. Her er det eit pálegg til lagmennene om á doma i desse sakene. Det vert med andre ord ikkje hove til arbitrær avgjerd i noka íorm, her skal alt gá etter lands lov og rett. Sá vidt eg kan sjá, má det difor vera ei mistyding av denne kjeldestaden nár doktoranden synest á meina at det hermed vert opna eit hove for vedkomande kjopmenn til á dra vidare i si kjopferd nár dei betalar (s. 78 i. f.: þrátt fyrir öll bönn leyfðist mönnum þó að sigla til hinna bannlýstu landa, ef þeir greiddu keisaranum það sem keisarans var). Nár brevet har fátt denne spesia- liserte iniunctio, má grunnen vera den at kongens ombodsmenn dvs. sysselmenn og futar i samsvar med vanleg praksis i mindre straffe- saker har late dei sakgjevne fá sleppa med avtinging eller soning. Slike „sysselmannsforlik" spelar ei viktig rolle i norsk rettsutvikling i seinmellomalderen, og er vel faktisk den vanlegaste form for avgjerd og oppgjerd av mindre brotsverk. Dei sparte gjerningsmannen for of- fentleg pátale og prosess og gav samstundes vedkomande sysselmann hove til visse inntekter. Men i dette hovet galdt det altfor store fiskale interesser pá grunn av inndragingsforesegnene i lovgjevinga. Difor har brevet fátt denne iniunctio med den tilknytte comminatio- og poena-formelen suara vaara sannara oblida som vi har parallellar til i norske kongebrev frá tidligare tid (J. Agerholt, Gamal brevskipnad, s. 530). Det kan i denne samanheng vera verdt á leggja merke til at forbodet er innteke i hanseatiske rettskjelder frá tidlegare i hundre- áret, sáleis i ein hanseordinans for Bergen frá 1412 og i ein hanse- recess frá 1416 (Taranger i NGL 2. r. I, s. 116 merknad 2). S. 82 ff. i avhandlinga har doktoranden gjort greie for bispeskiftet i Hólar etter at biskop Jón III var avliden forst pá áret i 1423. (Om han heitte Tófason eller Henriksson, skal eg her ikkje koma inn pá)- Doktoranden meiner at den minorittarbroderen som den 25. mai 1425 vart providert til biskop i Hólar av pave Martin V, er identisk med biskop Jón IV Craxton. Han fylgjer dá identifiseringa i DI VIII, nr. 18, som atter byggjer pá DN XVII, nr. 432. Det som tydelegvis korkje utgjevaren av vedkommande band av DI eller doktoranden har vore merksame pá, er at i Rettelser og Tillæg i DN XVII, s. 1441, er det opplyst at nr. 432 er trykt opp att i same band s. 935, som nr. 991. Her fár ein namnet pá den providerte, og heile avsnittet lyder: Eadem die [die veneris viii kal. Junij] prouisum est Ecclesie Olorensi in Norvegia uacanti per mortem fratris Jo. de persona fratris Trut- onis Ordinis Minorum. Den latinske genitivforma Trutonis má ha nominativen Truto, og Oluf Kolsrud reknar med at ein har á gjera med ei latinisering av Trud (DN XVII B, s. 277). Det synest dá helst á tyda pá at han er av dansk eller eventuelt tysk opphav. Denne minoritten hoyrer ein ikkje noko meir om; men i eit utdx-ag av eit bortkome band av Regesta Laterana for april 1426 vert det opplyst at „Johannes Craxton fit episcopus Olensis per obitum" (DN XVII, nr. 994 = DI IX, nr. 23). Dette skulle vel dá tyda pá at Trud er dod stutt tid etter provisjonen, truleg ved
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.