Saga

Ataaseq assigiiaat ilaat

Saga - 1972, Qupperneq 195

Saga - 1972, Qupperneq 195
ANDMÆLI VIÐ DOKTORSVÖRN 193 prinsipp konsilet gjekk inn for. Desse prinsippa var alt fastlagde i konsildekretet frá 13. juli 1433. Der avskipa konsilet all paveleg re- servasjon og hevda frie prelatval, utan innblanding av paven eller statsmakta, som det einaste som var tillate. Dette dekretet stod stikk i strid med kong Eriks standpunkt og med den kyrkjepolitikk som báde dronning Margrete og han sjolv hadde fort i beste samarbeid med Paven. Basel-konsilet vart sáleis til lite gagn for den trengde unions- monarken. Tvert imot kjem impulsane frá Basel til á tena til ei styrking for dei frigjeringstendensar som i denne tida gjer seg gjel- dande i dei nordiske kyrkjeprovinsane jamsides med reaksjonen mot det sterke unionskongedomet. Konsilet dreiv som kjent causa re- formatoria forst og fremst som ei reformatio in capite. Dette forte til ei styrking av makta til bispar og domkapitel. Samstundes vart det sett ein strek over all gjeld pá dei geistlege embeta til pavestolen. Eg skal ikkje her dosera allmenn nordisk kyrkjehistorie, men berre pei- i'a pá at i denne tida frá midten av 1430-ára til Christoffer av Bayerns dod, dá pavemakta er trengd til sides og kongemakta sterkt redusert, fór báde metropolitanmakta og den vanlege bispemakta ein kraftig renessanse, sjolv om det — for atter á sitera Lindhardt — berre er tale om „en interessant enklave i vor kirkehistorie" (Lindhardt, op. cit., s. 92). Interessant i denne samanheng er det at erkebiskopen i Nidaros Prover á mobilisera konsilet i Basel for á fá att og sikra sine metro- Politanrettar pá Vesterhavsoyane. Frá slutten av 1300-ára hadde det vorte vanleg at bispestolane der vart tilsette med paveleg provisjon, °g dei nyutnemnde vart innvigde der det best hovde. Doktoranden i sitt arbeid gjort det truleg at engelske okonomiske interesser kan ha spela inn ogsá nár det galdt dei islandske bispestolane. Metro- Politanmakta synest pá denne máten á ha vorte heller fiktiv. Her er c'et dá at erkebiskop Aslak Bolt tek eit initiativ som eit ledd i sitt arbeid á atterreisa makta til erkestolen. Den 9. mai 1436 vart det i ■^asel i deputasjonen pro communibus referert ein supplikk framlagd av biskopen av Váxjö, Nicolaus Ragvaldi, frá erkebiskopen i Nidaros om ^ godkjent sin rett til med samtykke av sitt domkapitel á utnemna °S innvigja bispar pá oyane. Sporsmálet kom upp i plenum 25. mai, °S det vart dá overdrege til eit tremannsutval samansett av patriarken av Aotiokia, erkebiskopen av Lyon og biskopen av Augsburg á ta seg av saba. Deira avgjerd er ikkje kjend, men soknaden synest á ha vorte Sodteken (NGL 2. r. I, nr. 303 etter Concilium Basiliense). Eg synest for at det er rimeleg á tru at det má vera ein slik rettsheimel Aslak olt har hatt á sto seg til nár han kunne vigja Hamar-kanniken Gott- skalk Kænekason til biskop i Hólar endá det alt fanst ein biskop utnemnd °g innvigd av paven. Sambandet mellom den norske kyrkjeprovinsen og Paven i Roma er i denne tida avbrote, og kong Erik som sit pá Gotland, ai' lite á seia. Som formann i riksrádet fár erkebiskopen ein særs Sentral plass báde i rikspolitikk og i kyrkjepolitikk. For meg ser det ut som Aslak Bolts initiativ pá det kyrkjelege omráde foregrip Chris- tiern I’s tiltak pá det verdslege eit godt tiár seinare. 13
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.