Saga


Saga - 1972, Side 209

Saga - 1972, Side 209
RITFREGNIR 207 anskueliggor oer, kokospalmens bladribber udgor frontsystemer, og kokostaver holder kortet sammen. Disse udmærkede stavkort fremstilles ikke mere, metoden er næs- ten gáet i glemmebogen. Den vestlige verdens sokort over farvan- dene har fortrængt dem. Men vi ved, at under sejladsen lá kortet ud- bredt pá skibets dæk orienteret i forhold til de fremherskende bolger, og at fremstillingsmetoden kun var kendt af særligt fremragende sofarere, der lod hemmeligheden gá videre til sonnerne. I Kortasaga Islands findes en god gengivelse af et sádant kort fra Marshall-oerne. Der er ogsá en god illustration af et gronlandsk eskimokort. Grund- materialet er drivtommer, hvori den grönlandske jæger har ind- snittet de for ham betydningsfulde og kendte fjorde, bjerge, gletschere og oer. Vor kartografis grundlæggende principper: at gengive en lokalitet set fra oven og i en bestemt málestok kan vi ogsá se prakti- seret her, idet klippeformationerne er afpasset i storrelse og anbragt i rette forhold til hverandre. Det færdige arbejde fremstár som en yderst anskuelig reliefmodel over terrænet. I kapitlerne Jsland á miðaldakortum" og ,,lsland & sjókortum vlð lok miðalda“ kunne den, der ikke er hjemmevant i kartografihistorie, niáske forvente at finde omtale og gengivelser af sokort udarbejdet af de gamle nordboer. Men sádanne kort findes ikke! thi de gamle nord- t>oer, der besejlede Det nordlige Atlanterhav, besad ojensynligt ikke hogen kartografisk fremstillingsevne. De primitive kortfremstillinger, sákaldte T-i-O-kort, som enkelte gejstlige og lærde i Island fremstil- lede i 1200- og 1300-tallet var baseret pá tillært viden sydfra og var altsá kun stromninger af middelalderens latinske kartografi. Der ligger sáledes intet kortmateriale udarbejdet af islændinge til grund for de kartografiske gengivelser af Island, som er fremstillet for 1500-tallets slutning. De kartografer, der beskæftigede sig med Island og Det nordlige At- lanterhav, havde forskellige kilder at ose af. Den geografiske kund- skab om Det nordlige Atlanterhav i perioden indtil omkring 1800- tallets slutning kan sáledes inddeles i tre grupper: I- Den pálidelige geografiske kundskab hentet fra besejling af de hordatlantiske farvande af nyere dato end sagatiden og inden slut- hingen af 1500-tallet. II- Den sagnagtige, som herskede i de fleste kredse ikke mindst i Sydeuropa. Kartografisk kommer denne sagnagtige geografianskuelse t'l syne i de af englænderen Nicolaus of Lynn pávirkede kort. Et sá- 'tant kort, pávirket af Lynns opfattelse, er Johan Ruysch’ kort fra 1508 ■ gengivet i Kortasaga íslands p. 100—101). Herpá ses Polen markeret Ved en klippe, hvorfra havet strommer ud, endvidere ses 4 oer i en •ndre kreds, hvoraf de 2 er beboede, de andre ubeboede. I en ydre kreds findes 16 oer, hvorimellem 3 halvoer strækker sig op. Denne °Pfattelse af nordpolarregionen gár igen pá mange kort gennem tiden > hiere eller mindre modificeret form, blandt andet pá Mercators eromte kort fra 1569 (gengivet i Kortasaga Islands p. 229). 111 Den nogterne kundskab, som kommer til orde i de gamle sagaer
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212
Side 213
Side 214
Side 215
Side 216
Side 217
Side 218
Side 219
Side 220

x

Saga

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.