Almanak Hins íslenska þjóðvinafélags - 01.01.1916, Side 170
veður og iðulaus norðanstórhríð, sem hélzt í tvo
daga. En þegar skipið var á að gizka 3 mílur fyrir
norðan Langanes, kom fugl í skipsreiðann, og síður
á pilfarið, og þar náðist hann og var borinn úr stór-
hríðinni niður í hlýja »káetuna«; sást þá, að þetta
var dúfa, lík skógardúfum á Skotlandi.
Ymsar tilraunir voru gerðar til að fá hana til að
nærast, en ekkert þáði hún, fyr en hún fékk baunir.
A þeim lifði hún, meðan hún var á skipinu, þar til
það kom inn í Eyrarsund. Par var siglt nálægt landí
og skógur fyrir ofan ströndina, þar var dúfunni slept,
og var sýnilegt, að hún varð fegin frelsinu og skóg-
inum í nálægð; hún flaug hratt frá skipinu og hvarf
svo inn í skóginn.
Hvort sem dúfan var viljandi eða vilt úti í íshafi
um vetrartíma, þá var það merkilegt, að hún skyldi
hitta skipið í dimmri stórhríð, ogj þar með bjarga
lífi sínu. Tr. G.
Lög um friðuu fugla og eggja 10. nóvember 1913.
1. gr. Pessar fuglategundir skulu friðaðar vera
árið um kring:
1. Erlur. 2. Steindeplar. 3. Prestir. 4. Músarindlar.
5. Púfutitlingar (grátitlingar). 6. Auðnutitlingar. 7. Sól-
skríkjur (snjótitlingar). 8. Svölur. 9. Starrar. 10.
Oðinshanar. 11. Pórshanar. 12. Rauðbrystingar. 13.
Sendlingar. 14. Lóuþrælar. 15. Hrossagaukar. 16.
Tildrur. 17. Sandlóur. 18. Jaðrakön. 19. Keldusvín.
20. Heiðlóur. 21. Tjaldar. 22. Stelkar. 23. Vepjur.
24. Hegrar. 25. Svanir. 26. Æðarkongar. 27. Kríur.
28. Hettumáfar. 29. Haftyrðlar. 30. Snæuglur.
2. gr. Pessar fuglategundir skulu ekki vera frið-
aðar á neinum tíma árs:
Valir, smyrlar, hrafnar, kjóar, skúmar, svartbakar,
hvítmáfar, grámáfar, helsingjar, skarfar, súlur, svart-
fuglar, ritur, álkur, sefandir, toppandir, himbrimar og
hrotgæsir.
(104)