Læknablaðið - 01.02.1965, Blaðsíða 82

44
LÆKNABLAÐIÐ
indenfor de sidste ár, gör i höj
grad en rationalisering pákræ-
vet. Det ville sikkert være et for-
sög værd at anskue problemet
udfra den collagene konstitution
og dens grad af lödighed i ste-
det for at opstille nye syndro-
mer eller pröve at indpasse den
aktuelle patient i de allerede be-
skrevne.
Overfor problemet den kro-
niske patient. Individet hvis til-
værelse er præget af gentagne
sygdomstilfælde og hospitalsind-
læggelser snart pá een afdeling
og snart pá en anden. Det har
i det hidtidige arbejde været pá-
faldende sá ofte, man hos pa-
tienter med „bindevævs-udseen-
de“: facies triangularis, auris
alatae, blá mærker i huden, usik-
kerhed i fodled, svag ryg og dár-
lig tandstatus, har fáet oplysnin-
ger om gentagne hospitalsind-
læggelser. Det drejer sig oftere
om patienter med lidelser snart
i eet og snart i eet andet organ-
system end om patienter med
kronisk lidelse i samme organ-
system. En klinisk bedömmelse
af deres konstitution synes her
at kunne være af værdi ogsá i
profylaktisk henseende.
Overfor problemet underlö-
digt tandorgan. Igennem det
omtalte samarbejde med tand-
læger med undersögerens besög
pá tandklinikken for skolebörn
har metoden været anvendt
sidste ár. En endnu ikke afslut-
tet undersögelse over börn med
tandplasier har vist höj frekvens
af symptomer fra hár, negle,
hud og led (Bentzen, Mörch &
Palling). Der har ligeledes væ-
ret undersögt muligheden for
corellans mellem recidiverende
otitis media catarrhalis og tand-
caries (Bentzen & Palling,
1963). Den i skema 1 páviste
höje frekvens af tandlidelser
incl. paradentose blandt patien-
ter med otosclerose indicier, at
metoden pröves hos patienter
med emaljedefekter og med
paradentose.
Overfor problemet erhvers-
sygdomme. Med de nuværende
undersögelsesmetoder har det
ikke vist sig muligt pá forhánd
at kunne udtale, hvorvidt et in-
divid kunne tále at arbejde i
stöj. För vedkommende har prö-
vet at arbejde i stöjmilieu en
vis tid, kan man ikke konstatere,
om hans Cortiske organ har den
fornödne resistens. Iagttagelsen
af, at 2 patienter med akutte
stöjtraumer ogsá fremböd
histologiske hudforandringer
(Bentzen & Stadil, 1961) til-
skynder til atladeundersögelses-
metoden, suppleret med hud-
biopsier, indgá i vurderingen af
arbejderens resistens overfor
stöjarbejde.
Overfor belastningssygdom-
me af columna og extremiteter
skulle der, med henvisning til det
store antal ryglidelser, obser-
veret i tabel 1, være et felt, hvor
bedömmelsen af arbejderens col-