Læknablaðið - 01.12.1977, Blaðsíða 59
LÆKNABLAÐIÐ
271
indgár i konferencesituationerne pá vore
sygehuse m.m. Herved vil de kommende
generationer af sygeplejersker og læger
under deres uddannelse blive fortrolige
med de etiske sider af deres arbejde, og
vil være vant til at vurdere disse i for-
bindelsen med deres faglige funktioner.
Tillige vil de pá en naturlig máde afspejle
det samfund, de selv er udgáet af, og i
hvilket de ovenfor nævnte holdninger i
retning af ligeværdighed, ret til informa-
tion og medbestemmelse m.m. er blevet
integrerede bestanddele.
Ved at ville og turde drpfte de alvorlige
forhold omkring den d0ende og nærddende
patient, og ved at menneskeliggpre den
faglige indsats, der sker i sundhedssek-
toren, vil det være muligt at menneskelig-
g0re og mildne den sidste vanskelige fase
i et menneskes liv, ogsá selv om báde den
hábl0st syge patient og hans párprende
ved, at ingen institution vil være i stand til
at ændre ved dpdens uforstáelighed og uaf-
vendelighed.
REFERENS:
1. Riis, P.: Hospitalspersonalet og doden; i:
Borberg, Finn (Ed.): Vi skal alle do — men
hvordan? Billeso & Baltzer, Kobenhavn 1977.
Grein próf. Riis er unnin úr erindi þvi, sem
hann flutti á Læknaþingi 1977 um siðamál
lækna, sbr. Lbl. 9,—10. tbl. 1977.
Ritstjórn.