Sagnir

Ataaseq assigiiaat ilaat

Sagnir - 01.04.1986, Qupperneq 50

Sagnir - 01.04.1986, Qupperneq 50
Dyggðaspegill Stúlka ríður berbakt í peysufötum. Þcgar þcila heillasprund i ’ur uppi uur Dygyöu- spegill furínn uö rgkfallu. cn uoru dgggöir spegilsins úr sögui 111 /7 karlar voru hálshöggnir og konum drekkt og helmingur lausafjár hinna seku rann til konungs. Viöurlög fyrir vægari sifjaspell voru sektir og húölát en þau náðu til annars ættleggs. Viö fyrsta hórdómsbrot slapp fólk meö sekt, en fyrir annaö brot skyldi auk þess láta húö. Viö þriöja hórdóms- broti lá hins vegar dauðarefsing, en eignir fóru til ættingja. Frillulíf var sektað í þrjú fyrstu skiptin sem þaö sannaöist, en viö fjóröa broti lá útlegð úr fjórðungi. Skírlífisbrot á 5. áratug 17. aldar hafa veriö rannsökuð, og á aöeins tíu árum voru framin 1765 brot, þar af átta líflátsdómar fyrir sifja- spell og eitt líflát fyrir hórdóm.12 Brýn- ingin um skírlífi í Dyggðaspegli var því í góöu samræmi við raunveru- leika réttarfarsins. Á miööldum voru engar refsingar viö frillulífi, nema skriftir, og dauðarefsingar fyrir sifja- spell og hórdóm tíökuðust ekki. Þaö nýmæli var líka tekiö upp meö Stóra- dómi aö auka refsingar viö endurtek- in brot. Lög Stóradóms voru í góöu samræmi viö réttarfarshugmyndir 16. aldar; áriö 1558 voru sambærileg lög sett í Danmörku, sem náöu yfir hór og frillulífi.13 Guðmundur Andrésson skrifaöi deilurit gegn Stóradómi rétt fyrir miöja 17. öld, sem hefur varöveist í 25 handritum.14 Ritlingur þessi vakti mikla hneykslun yfirvalda og höfund- ur var rekinn í útlegö af landinu og mátti dúsa um tíma í fangelsi í Kaup- mannahöfn. Guðmundur vildi hverfa aftur til þess frjálsræöis sem tíðkaðist fyrir siöaskipti og staðhæföi aö frillulíf væri hvergi bannaö í guðsorði. Hann ræöst í þessu riti gegn lögunum og þeirri kennmgu sem Dyggðaspegill boöar í kynferðismálum. Stóridómur var í gildi hér á landi fram yfir 1800 og 48 SAGMIR
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108

x

Sagnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Sagnir
https://timarit.is/publication/1025

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.