Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 9
FORORD
Illa gjorSir pti, er pti t6kst steininn minn, og
brauzt hann i sundur. Hann var sti eina minn-
ing, sem hjelt nafni mfnu å lopti, og pessarar
minningar gaztu ekki unnt mjer.
(Kjartan Olåfsson i folkesagnet).
De studier over Islands runemindesmærker, hvoraf den fore-
liggende afhandling er resultatet, paabegyndte jeg i 1936,
fordi det paa grundlag af det hidtil udgivne materiale var umu-
ligt at komme til et blot nogenlunde sikkert billede af denne
del af den norrøne runeskrift, rækkevidden af dens anvendelse,
dens historie, dens epigrafiske særpræg samt mindesmærkernes
typologi. Ganske vist forelaa i forvejen Kålunds og Finnur Jons-
sons fortjenstfulde arbejder og en række mindre afhandlinger af
forskellige, men saavel for »Islands fortidslævninger« og »Runa-
fræSi i ågripi« som for de spredte behandlinger af emnet gælder
det, at de i udstrakt grad bygger paa ældre og ganske ukontrol-
lerede beretninger og afskrifter. Gennem en i anden anledning
foretagen gennemgang af store dele af den runologiske literatur
var jeg tillige blevet klar over, at det islandske materiale maatte
være betydeligt mere omfattende, end de to nævnte hoved-
værker kunde lade formode, ligesom det ogsaa hurtigt gik op
for mig, at den runologiske interesse, som knytter sig til den
sene, ad særlige baner udviklede islandske runeskrift, var meget
større end i almindelighed antaget.
Medens min oprindelige plan egentlig kun havde været den,
paa grundlag af selvstændige undersøgelser at supplere og revi-
dere Kålunds og Finnur Jonssons ovennævnte arbejder samt at
fremskaffe det saa længe savnede billedmateriale, blev opgaven
da nu at tilvejebringe en moderne og fuldstændig udgave af de
islandske runemindesmærker.
De under udarbejdelsen fulgte principer er i korthed føl-
gende: