Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Qupperneq 11

9
gaaende citeret fyldigt i Finn Magnusens forskellige afhandlin-
ger, saa det øjeblikkelige tab af originalerne har næppe faaet
nogen som helst indflydelse paa helhedsbilledet.
Hvad benyttelsen af den saaledes gennemgaaede literatur an-
gaar, har jeg fundet det formaalstjenligt i den til hvert mindes-
mærke knyttede literaturfortegnelse at gengive de vigtigste ud-
talelser i citat, medens det mindre oplysende eller mindre betyde-
lige stof kun bringes i referat. Ved denne metode har jeg først
og fremmest opnaaet den efter min mening utvivlsomme fordel:
i stedet for at maatte give en lang og refererende beskrivelse af
hvert mindesmærke paa grundlag af tidligere behandlinger (med
argumenter for eller imod disse) at kunne nøjes med en kort
oplysning af faktiske forhold. Jeg har tillige oplevet tilstrække-
ligt af uheldige referater til at vide, i hvor høj grad saadanne
kan forrykke den oprindelige mening af en text, og hvor langt
det direkte citat af vigtigere punkter er at foretrække. En anden
grund til, at det har været mig magtpaaliggende at bringe selve
de ældre kilder til kundskab om de enkelte indskrifter frem, er
for det første, at de ikke tidligere har været udnyttet i væsent-
lig grad, dernæst at de, fraregnet 2—3 større afhandlinger, fore-
ligger temmelig spredt og i visse tilfælde vanskeligt tilgængelige.
Her er forhaabentlig alt af betydning samlet paa et enkelt sted.
Endelig kan jeg ved den foretrukne metode muligvis spare den,
der engang vil underkaste de islandske indskrifter en under-
søgelse efter endnu bedre metoder, for en del af det besvær, som
jeg selv har haft med at opspore og præcisere kilder efter unøj-
agtige henvisninger. I et register bag i bogen findes oplysninger
om og samlende henvisninger fra de forfattere, der optræder
under de enkelte mindesmærker (p. 248).
Billedmaterialet er for den væsentlige dels vedkommende til-
vejebragt paa mine tre undersøgelsesrejser til Island i 1937, —38
og —39. Hvor det har været ønskeligt for at lette læsningen af
indskrifterne, er der til de uretoucherede fotoer føjet optrukne.
En saadan tydeliggørelse af runerne bør saa vidt muligt fore-
tages paa stenen selv (med udrørt kridt eller kønrøg); i enkelte
tilfælde har jeg ikke turdet anvende denne metode p. gr. af den
foreliggende stenarts store porøsitet, der kunde umuliggøre den
paafølgende rensning for farvestoffet. I saadanne tilfælde har