Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 19

17
existens og flittige brug til skriftlige arbejder paa Island i det
12. aarhundrede.
Uden iøvrigt at komme ind paa Bjorn Magnusson Disens be-
visførelser og deraf flydende teorier om en ældgammel og nu for-
svundet runeskrevet islandsk litera tur, maa vi opholde os et øje-
blik ved boroddr. Ifølge Jons saga var han den tømrer, der op-
førte Holar-kirken. »bat er sagt frå dessum manni, at hann var
svå næmr, [at] J)å er hann var i smiSinni, })å heyrhi hann til,
er prestlingum var kennd i&rott su, er grammatica heitir; en svå
loddi honum ]aat vel i eyrum af miklum næmleik ok athuga, at
hann gjorSist enn mesti iSrottamahr i jiesskonar nåmi.« Med stor
sandsynlighed sammenstilles han med den boroddr runameistari,
der omtales i den uklare prolog (sandsynligvis skrevet omkr.
midten af 1300-aarene) til eddaens grammatiske afhandlinger,
hvor der tillægges ham (sammen med Ari fro&i) en reform af
den 16-tallige runerække.
I almindelighed godtages prologens ord om borodds rune-
reform, selvom der sjældent udledes saa vidtgaaende teorier af
dem som Bjorn Magnusson Olsens1. Naturligvis er der heller
intet til hinder for, at de kan være i overensstemmelse med virke-
ligheden, men det bør dog paapeges, at kilderne kan tolkes paa
en noget afvigende og maaske mere naturlig maade: For os har
det for saa vidt ingen interesse, om boroddr Gamlason er den
samme som boroddr runameistari; det er som sagt højst sand-
synligt. Derimod er det af vigtighed at fastslaa, at man kun
med nogen tvivl tør forklare tilnavnet runameistari som be-
nævnelse for en person, der særlig forstaar sig paa runer. Hertil
x) Finnur Jénsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie,
2. udg. II, 1923 p. 249: »Det ligger nær at antage, at Torodd, som den tømmer-
mand han var, har villet gøre det gamle runealfabet, der i Norge anvendtes til
indskrifter i træ, lempeligt til lignende indskrifter på Island«. Magnus Olsen i
Nordisk Kultur VI, Runerne, 1933 p. 101 udtrykker sig mere forsigtigt om de
runer, hvormed Poroddr skulde have beriget den 16-tallige række: »Helt nye er
dog visst ingen af disse tegn.« Med vanlig sikkerhed udtaler til gengæld Helmuth
Arntz sig, Runenkunde, 1935 p. 163: »Auf Island hatten, wåhrend man vordem
nur noch die 16 Runen kannte, Ari hinn fro6i und I>6roddur runameistari fur
die isl. Sprache ein neues Alphabet geschaffen und es als ein nationales dem fur
die lat. Sprache gebråuchlichen Alphabet Priscians entgegengesetzt. Durch genaue
phonetische Differenzierung erhielt man eine iibergrosse Zeichenzahl, die wieder-
,um den Sieg des lat. Alphabets begilnstigte.«
Islands Runeindskrifter.
2