Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Page 24
22
flade blokke af porøs lava eller fast basalt af passende form og
størrelse. For et pars vedkommende (tJtskålar 2, Hvalsnes 2) er
der tilløb til reliefbehandling; streghugget ornament (et kors) ses
paa Hvalsnes 1. Forøvrigt er disse stene utilhugne. Af lignende
type er Teigur 2 (vistnok tilhugget), Holt 1 og Flatey.
For flertallet af de øvrige islandske runeligstens vedkommende
gør der sig et specielt geologisk forhold gældende: adskillige ste-
der i landet forekommer de ved størkningen og afkølingen af de
forskellige basaltarter dannede 4—5—6-kantede søjler, der ogsaa
findes mange andre steder. Disse ofte meget smukt regelmæssige,
prismedannede søjler er, naar de er blevet forefundet i passende
tykkelse og har kunnet brydes i passende længde, i udstrakt
grad blevet anvendt til gravstene lige fra den ældste til den helt
moderne tid. Betingelsen for disse stenes almindelige brug i Is-
land maa uden tvivl for en del søges i deres delvise lighed med
ligstensformer (kisteformede, tagformede) i omliggende lande.
Særlig smukke og regelmæssige er de søjler, der findes ved fjældet
Baula i NorSurårdal og efter det kaldes Baulu-steinar; fra dette
fjæld stammer sikkert en stor del af de kendte runeligsten i
Borgarfjarøar- og Myra-syslur. Et par sten i Dala-s^sla, Hjarhar-
holt 1 og 2, bør maaske begge henføres til Husafell i Hålsasveit,
hvor der forekommer materiale, der netop er blevet benyttet til
ligsten. HjarSarholt 1 er en blaagraa, søjleformet liparit, HjarSar-
holt 2 en slags sandsten; begge stenarter findes ved Husafell
(Husafellsgil).
I andre egne af landet har man aabenbart bestræbt sig for
at fremskaffe ligsten af samme type. Om de tabte stene fra Hall-
bjarnareyri oplyser Henderson, at de er taget fra et fjæld i nær-
heden, hvor saadanne basaltsøjler netop forefindes. DråpuhliS-
stenen og BreiøabolstaSur-stenen stammer vel fra lignende prisme-
dannelser i nærheden af de nævnte lokaliteter. Den svære sten
over sira Marteinn paa HoskuldsstaSir siges at være brudt ved
Stafanupur lige i nærheden. Af Nordlandets stene synes iøvrigt
den fra Muli at være hentet ved den nærliggende (nogle kilo-
meter østligere) Kasthvammur. Ljosavatn- og Grenja5arsta5ur-
stenen kan være fra samme sted, men passende dannelser findes
forøvrigt ogsaa nordligere i Laxårdalur. Saa godt som sikkert
er det, at den tabte Kirkjubær-sten (saavel som de andre