Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Síða 31
29
staver1 eller i runer, evt. i en blanding af begge dele. Det samme
gælder de pyntelige syæsker o. 1. (lårar), af hvilke et særlig præg-
tigt stykke fra 1673 (side 231) bærer indskrifter baade med runer
og latinske bogstaver. Endelig har de islandske bønder faaet rig
lejlighed til at øve deres kunstfærdige træskæring paa de brede
sengefjæle (rumfjalir); i mange tilfælde er der dog lagt mindre
vægt paa den kunstneriske udførelse til fordel for en fyldigere
indskrift i runer eller bogstaver; intet sted var mere passende
til anbringelse af et fromt salmevers til værn mod nattens uhygge.
Paa museet i Reykjavik opbevares adskillige af disse sengefjæle,
hvoraf en enkelt, fra 1837, uden tvivl sidder inde med rekorden
for brug af binderuner (side 233). En anden er mere ligetil og
sikkert ældre (side 232), selvom runeformerne med temmelig stor
sikkerhed tyder paa skrevne (maaske trykte) forbilleder. Af saa-
dant materiale findes der uden tvivl endnu en del gemt rundt
om paa de islandske gaarde. Et smukt exempel herpaa er senge-
fjælen fra Langamyri (side 234), der blev mig forevist ved et
besøg paa gaarden i 1939. Denne indskrift fra 1878, som jeg rent
tilfældigt stødte paa, er næppe Islands eneste af denne art, men
tiden til at samle det interessante materiale og underkaste dets
oprindelse indgaaende prøvelse er vel, trods al modernisering af
landet, næppe inde endnu. Et pragtstykke af folkelig træskærer-
kunst, hvor ogsaa runerne er anvendt, er Bolu-Hjålmars væg-
skab fra 1875 (side 235).
Hvor meget af denne 'moderne’ islandske runekunst, der skyl-
des ægte folkelig tradition fra slægtled til slægtled, og hvor meget
der har sin oprindelse i en nyvaagnet, til literære kilder støttet
antikvarisk interesse, eller hvordan sammenspillet imellem de
to arter har formet sig, lader sig vel næppe nogensinde helt op-
lyse. Men man bør unægtelig have sin opmærksomhed henvendt
paa disse sager; hidtil har runologerne med en viss undren talt
og skrevet om Dal-runerne, som folk endnu forstod at læse og
bruge i visse egne af Sverige i det 19. aarh.2 Ved siden af dem
tør man sikkert stille disse unge islandske indskrifter, som jeg
her har bragt exempler paa.
*) Jfr. side 21 anm. 2.
2) Se herom v. Friesen i Nordisk Kultur VI, Runerne, 1933 p. 242—44 med
literaturhenvisninger.