Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1942, Side 42
40
formodentlig blot kursiveret <t>. Paa Flatey-stenen har saavel e-
som i-runer kun halv højde.
Anm. 1. Den islandske normal 4> er ret sjælden i de middelalder-
lige norske indskrifter, der sædvanlig bruger de typologisk ældre 1
og 1; af middelalderlige norske indskrifter, der bruger <t>, kan nævnes
det side 25 anm. 1 omtalte horn i Firenze og indskriften paa en dør-
ring fra Ringsaker kirke (Hist. Tidsskrift (norsk), 5. r., 7. bd., 1927
—29 p. 468). Runeindskriften paa et elfenbensrelief, der opbevares
paa Nationalmuseet i København (Danmarks Runeindskrifter nr. 415)
bruger <t>; stykket er rimeligvis norsk arbejde. I middelalderlige
danske indskrifter forekommer * i et enkelt tilfælde (Danmarks Rune-
indskrifter nr. 59 Øm-teglsten). Paa den lille grønlandske runesten
fra Kingigtorsoak findes 4> og samme form med et punkt i hver bælg
(Norsk Tidsskrift f. Sprogvidenskap V, 1932 p. 193). Et drikkehorn
fra Ereum (Urda II, 1842 p. 48 f.), der ogsaa bruger <t>, er formodent-
lig eftermiddelalderligt, jfr. p. 44: s anm. 1.
Anm. 2. 0 findes to gange i middelalderlige danske indskrifter,
døbefonten fra Egense og en ligsten fra Sale (Danmarks Runeind-
skrifter nr. 185 og 75).
f: F, V, med variationer af bistavenes længde og krumning.
Paa ValftjofsstaQir-døren skrives fKlUI. Wimmer tolker c som
en særform, dannet af V til betegnelse af v; det er ellers normalt
tegn for p (p. 43).
g: Y (stungent k). Paa Reykir-stenen i indskrift a forekommer
binderunen y for dg. Den maa opfattes som sammensat af ru-
nerne 4 d (s. d.) og k g. Y findes for g paa Hvammur 2 (teg-
ningen ogsaa Y), Stafholt 1 og Mælifell; i alle disse tilfælde er vort
kendskab til indskrifterne imidlertid baseret paa afskrifter, der
meget sandsynligt er fejlagtige netop paa dette punkt. Derimod
forekommer Y for g i følgende bevarede indskrifter: Træskovlen
(mik, inkialtr, kar {ri), der rimeligvis er ældre end de stungne
runers brug, Reykir-stenen indskrift b (maknus) og saa vidt
det kan afgøres ogsaa paa stolen fra Grund (aukustusogi alfa-
betet). Paa Bergjmrshvoll findes g med retvinklet bistav; i anden
text af Valdemarsrunerne forekommer en binderune for gd, der
kan opfattes som sammensat af de (ret ualmindelige) former for